Heinrich-seliger str.

Sådan ser her ud, et nyt sted og ny bofælle, det er mindre men det gør ikke meget. Inventaret er stort set det samme, bortset fra min nye seng som er halv størelse af forhenværende, det er også ok, men nok det største tap.
Thomas, min bofælle, er lidt særlig, men trods det sympatisk. Det er vigtigt at rutiner som opvask og rengøring bliver gjort på særlig vis, som jeg er blevet vist. Hver stikdåse har fået bestemt sit formål, opvaskesvampen ligger på en grå sten til højre for vasken, unødvendig brug af strøm er ilde set og derfor er der tænd/sluk knapper på hver forlængerledning

Det kunne være irriterende at leve efter en andens, i forvejen, gennemsystematiseret hverdag, men indtil videre går det udemærket. Der er endda flere detaljer jeg sætter pris på, som gør det at være hjemme meget enkelt. Tilgengæld opholder jeg mig meget mere på mit atelier. Det er vigtigt med det ekstra rum, hvor musikken kan spille til langt ud på natten og rod kan efterlades til man føler sig klar til at tage sig af det.

Mine grønne værelseskamerater. De er fra i sommers, hvor jeg på nogle af mine besøg i botanisk have, fik samlet frø. Det flotte blad der snor sig var først til at skyde op gennem jorden, det er en ren fornøjelse at følge. Det lille blad til venstre for det snoede, er kommet over julen og begge må være meget hårdfør, siden jeg forlod dem i næsten 3 uger, uden vand at drikke. De bagved grøn-gule
fulgte med jorden, så vidt jeg har forstået. Til højre og mindre vigtigt på billede stikker et par blade frem fra min ingefær plante, den er ganske taknemmelig, og vokser hurtigt, men rødderne er det mest interessante og starten da den voksede, nu er den der bare og der er ikke tegn på udvikling herfra.
Bygningen i ser gennem vinduet, minder meget, er faktisk identisk, med den vi bor i, bortset fra farven, selvom den husker jeg i øjeblikket ikke; og det siger mest om farven.

En lomme til arkitektur

Jeg vil forsøge at samle på kirker og andet sjovt arkitektur i en lomme for sig; men har indtil nu ikke kunne fundet måden at lave mappen dertil. Måske forbliver det endnu en
datoen (i dag), som i fremtiden vil blive opdateret - det viser sig.

Kirken til højre ligger om hjørnet fra hvor jeg bor. Den er stor, spændende, under ombygning og jeg forestiller mig at de ansvarlige døjer med hvad der skal stilles op med med stedet. Når den er færdigbygget prøver jeg at komme indenfor og det vil ligeledes blive delt her på bloggen.

Fronten.























Kirkelige tilføjelser fra Belgien

Ca. i midten af Brüssel befinder denne Katedral/Kirke. Men det bliver ikke mere præcist end det; billedet blev skudt i en forvirret søgen efter et Hamman damp bad, som vi først kom for sent til og blev ledt videre til at som har længere åbent - det var heldigvis en lang søgen værd. Vi blev begge skrubbet rejerøde og velsignet med en søsterlig venlighed af de andre damer i badet. Det vil jeg sent glemme.
Tilbage til kirken, det egentlig drejer sig om, men som jeg kan ikke tilføje yderligere til. Den ryger ind billedsamlingen og vil i et større perspektiv, på et senere tidspunkt, vise sin værdi.

Stadig i Brüssel og det er ikke langt fra denne Kirke vi fandt Hamam-badet; her knytter sig en kort fortælling om mig som forvirret og på fransk må spørge en om vej til Hamam-badet i en lille Marrokansk kiosk. Jeg starter overbevisende ud med Bonjour monsieur bla bla..
og slutter klumpet af med "..je cherche un petit endroit qui s'appelle Hamas"
Mændende i kiosken kigger blot og jeg fortrækker ikke en mine, og har ingen anelse om det var sjovt eller overhovedet havde nogen virkning, siden mit samtale forsøg måske i sig selv forklarede fejltagelsen.

jeg anbefaler

Igen kan jeg ikke stjæle videoen ind på min side, men blot linke til den.
Her Keren Cytter, muligvis Israelsk og bor i Berlin, sådan har jeg forstået
det, men kan tage fejl. I alle fald falder videoen i min smag.

http://vimeo.com/25274272

2013 / udsigt

Siden jeg ankom med toget fra Odense, har min aktivitet været følgende, ordnet efter hvad hyppigst er hent: Sovet, pudset næse, drukket vand, hørt radio, kigget ud af vinduet, skiftet trøje, spist havregrød, toilet, spist æble/appelsin.
I går troede jeg mig rask og forsøgte at cykle ind til skolen - koret, hvor jeg synger med, havde møde - men nåede kun til rewe supermarked, ringede til Charlotte "korleder" og aflyste. Tilbage til samme udsigt, men sådan ville jeg det helst.
Giovanni kom senere på besøg, pressede appelsin juice og fortalte om
julen på Sicilien; jeg bad og alle detaljer og fortalt i den rækkefølge

som det var hent.
De var ca. 25 samlet juleaften og spiste både kylling, and og gris, måske også andet, men her havde han ikke været så opmærksom. Det varede blot 2 timer, Giovanni gik så gennem den lille by og mødte sine venner på bar og senere en anden og en tredje. Egentligt husker han ikke meget fra aftenen og referer til hvad han er blevet fortalt. Der var et stort bål (ligesom vores sankt hans bål) hvor han dansede og sang højt omkring - eller nærmere hoppede og skreg; jeg forestiller mig det sidste som tilfældet. Senere faldt han i snak med en gammel mand med et overskeg, som kun voksede under hans næse, men alligevel nåede under hans hage. Ham snakkede han længe med; til næste dag, hvor hans kusine skulle døbes, Greta.
Giovanni nåede ikke ceremonien, men kom til frokosten senere.
Der er mere at hente i hans fortælling og jeg følte mig forkælet at få fortalt historie i en tilstand hvor mine tanker begynder at gentage sig selv.
I dag har jeg det bedre, men feberen sidder stadig i hovedet. De to billeder i ser bliver sansynligvis fortsat min udsigt lidt endnu.