Heinrich-seliger str.

Sådan ser her ud, et nyt sted og ny bofælle, det er mindre men det gør ikke meget. Inventaret er stort set det samme, bortset fra min nye seng som er halv størelse af forhenværende, det er også ok, men nok det største tap.
Thomas, min bofælle, er lidt særlig, men trods det sympatisk. Det er vigtigt at rutiner som opvask og rengøring bliver gjort på særlig vis, som jeg er blevet vist. Hver stikdåse har fået bestemt sit formål, opvaskesvampen ligger på en grå sten til højre for vasken, unødvendig brug af strøm er ilde set og derfor er der tænd/sluk knapper på hver forlængerledning

Det kunne være irriterende at leve efter en andens, i forvejen, gennemsystematiseret hverdag, men indtil videre går det udemærket. Der er endda flere detaljer jeg sætter pris på, som gør det at være hjemme meget enkelt. Tilgengæld opholder jeg mig meget mere på mit atelier. Det er vigtigt med det ekstra rum, hvor musikken kan spille til langt ud på natten og rod kan efterlades til man føler sig klar til at tage sig af det.






Mine grønne værelseskamerater. De er fra i sommers, hvor jeg på nogle af mine besøg i botanisk have, fik samlet frø. Det flotte blad der snor sig var først til at skyde op gennem jorden, det er en ren fornøjelse at følge. Det lille blad til venstre for det snoede, er kommet over julen og begge må være meget hårdfør, siden jeg forlod dem i næsten 3 uger, uden vand at drikke. De bagved grøn-gule
fulgte med jorden, så vidt jeg har forstået. Til højre og mindre vigtigt på billede stikker et par blade frem fra min ingefær plante, den er ganske taknemmelig, og vokser hurtigt, men rødderne er det mest interessante og starten da den voksede, nu er den der bare og der er ikke tegn på udvikling herfra.
Bygningen i ser gennem vinduet, minder meget, er faktisk identisk, med den vi bor i, bortset fra farven, selvom den husker jeg i øjeblikket ikke; og det siger mest om farven.