Stoppestedet, til venstre, hvor jeg venter når turen går hjem fra Atelieret på Daimlerstrasse. Her er vejret ikke svarende til i dag d. 13 Feb. men fra en tidligere dato i år. Det var en nat hvor her regnede med is og vejene forvandlede sig til uhyggelige fælder for cyklister og alt andet i bevægelse.
Tram toget blev slukket, da strømlednigerne de hænger i, slog voldsomme gnister fra sig, isen havde lagt sig tykt omkring dem; det stod på i nogle timer hvor togene kørte med en gnistrende sky hængende over sig. Til klokken blev omkring hvor jeg skulle hjem og tidligt i seng.
Jeg endte med at rutsje hjem på min cykel, helt forbavset over mit eget held i uheld. Jeg kom sent i seng og glemte at sætte uret, men mit indre ur, - som burde vises størrer tillid, vækkede mig i tide. Det var så utrolig tæt på at jeg ikke nåede bussen til Schweiz og på billedet, venstre for, er jeg i stadig forundring og enormt lettet over at sidde i bussen.
Det tog 6 timer, men rejsen var komfortable, bortset fra at Mc Donalds var den eneste mulighed for mad ved de tre stop der blev gjort.
I Zurick boede jeg alene i en stor lejlighed hvor ingen af beboerne var hjemme. Der er udsigt til de tre højhuse, som ligner store marcherende robotter. Hver gang jeg øjnede dem, tog de denne animeret form for mine øjne. Det var et par forunderlige dage alene i lejligheden og jeg foretog mig måske noget lignende af hvad de to beboere ville have gjort. Jeg læste et par tegneserier der lå på badeværelset, så en Schweizisk synkroniseret krimiserie i fjernsynet og forstod ikke meget af hvad de sagde, men historien var som skåret ud af den klareste krimiserie skabelon, så det var ikke et problem.
Mit egentlige grundlag for besøget i Zurick skyldtes Derick Grant, den famøse step danser og han er lige så utrolig som jeg husker. Denne gang ikke i lige så godt humør, men hans danse talent var ikke påvirket deraf. Endelig er der en ny video med ham på Youtube og følgnde link linker dertil -
http://youtu.be/b4_y4EtX7GQ
En dag havde jeg til at fare vild i trafikken og nyde udsigten til bjergene i baggrunden og betale dyrt for en kaffe og kage.
Det moderne kunstmuseum har gratis entré onsdag og dermed besøget værd. Det ligner andre moderne europæiske kunstmuser, lidt gammelt og nyt arkitektur og en god blandning af alle de kendte navne.
Cy Twombly med "Goethe in Italy", var for mig sjov at se, siden jeg vil læse Goethes Italiens dagbog og forhåbentlig koge noget interessant ud derfra, til vores udstilling i Napoli i April. Vi får se. Det er jo lige om lidt.
