2013 / udsigt

Siden jeg ankom med toget fra Odense, har min aktivitet været følgende, ordnet efter hvad hyppigst er hent: Sovet, pudset næse, drukket vand, hørt radio, kigget ud af vinduet, skiftet trøje, spist havregrød, toilet, spist æble/appelsin.
I går troede jeg mig rask og forsøgte at cykle ind til skolen - koret, hvor jeg synger med, havde møde - men nåede kun til rewe supermarked, ringede til Charlotte "korleder" og aflyste. Tilbage til samme udsigt, men sådan ville jeg det helst.
Giovanni kom senere på besøg, pressede appelsin juice og fortalte om
julen på Sicilien; jeg bad og alle detaljer og fortalt i den rækkefølge
som det var hent.
De var ca. 25 samlet juleaften og spiste både kylling, and og gris, måske også andet, men her havde han ikke været så opmærksom. Det varede blot 2 timer, Giovanni gik så gennem den lille by og mødte sine venner på bar og senere en anden og en tredje. Egentligt husker han ikke meget fra aftenen og referer til hvad han er blevet fortalt. Der var et stort bål (ligesom vores sankt hans bål) hvor han dansede og sang højt omkring - eller nærmere hoppede og skreg; jeg forestiller mig det sidste som tilfældet. Senere faldt han i snak med en gammel mand med et overskeg, som kun voksede under hans næse, men alligevel nåede under hans hage. Ham snakkede han længe med; til næste dag, hvor hans kusine skulle døbes, Greta.
Giovanni nåede ikke ceremonien, men kom til frokosten senere.
Der er mere at hente i hans fortælling og jeg følte mig forkælet at få fortalt historie i en tilstand hvor mine tanker begynder at gentage sig selv.
I dag har jeg det bedre, men feberen sidder stadig i hovedet. De to billeder i ser bliver sansynligvis fortsat min udsigt lidt endnu.