Så er skolen startet og dagen gik med et møde og et andet møde og et tredje møde. Til det vil jeg ikke tilføje så meget, jeg er udmattet efter at have lyttet hele dagen og føler ikke stort udbytte. Dagen før var der også et møde, hvor jeg havde fået placeret mig godt inde i mængden, og måtte holde vejret og spænde mine mavemuskler for ikke at larme da jeg forlader lokalet, tidligere, for at nå en stepdansklasse; jeg nåede rundt om hjørnet og løb hen til min cykel, cyklede hen til hauptbahnhof, bære den ned ad rulletrapperne og sveder, videre med et tog til Höcsht, toget var forsinket pgf. sporarbejde folkene klager og jeg nikker forstående, ankommer langt udenbys, cykler det sidste stykke til den nedskrevne adresse i min lille blå bog. Her går det op for mig at jeg hele tiden har kunne mærke at jeg ikke skulle være taget afsted... det var en åbenbaring, det var for meget og for stressende; jeg cykler videre og håber at tage fejl. Foran ringeklokken genkender jeg ikke navnet på døren, jeg kan heller ikke huske det og har ikke skrevet det ned, min telefon dør og det går op for mig at jeg havde ret. Senere hjemme hos Johanna (som jeg bor hos pt.) ser jeg at det var den rigtige adresse jeg var hos. Men det genere mig ikke. Udemærket.
Jeg kiggede for lidt siden mine billeder igennem og fandt dette her. Et sejt værksted i Berlin, hvor du kan fikse din cykel selv, men med hjælp fra folk der tilhører værkstedet og man betaler 3 euro i timen - virkelig smart. Stedet er også en børnehave, youthhostel og træværksted, måske mere.
Jeg er stadig ikke flyttet ud i den lille lejlighed uden for byen. Siden Johanna har tilbudt at jeg kan sove hos hende til køkkenet kommer, kan jeg ikke se nogen grund til at bo derude. Men jeg glæder mig til at flytte ind. Jeg er ikke så aktiv blogskriver for tiden siden at dagene går og går og jeg prøver at følge med, hele tiden er der noget og det er som om der ikke er nok tid; som nu er der pizza i køkkenet og jeg kan jo ikke sige nej. Heldigvis er Johanna lige kommet fra en peacefestival i Frankrig og har utrolig meget overskydende energi. Hun er virkelig en spændende person. Puh.. stort møde i morgen, men så har jeg også snart et studie og snart en nøgle kort til skolen og så er jeg ved at være her.
Forresten havde jeg et møde med min professer i dag, ganske givende. Bl.a. blev jeg mindet om at vi bare er mennesker og det er vigtigt at insisterer på det der er dumt; i en times tid efter havde jeg det utrolig let.
Jeg er stadig ikke flyttet ud i den lille lejlighed uden for byen. Siden Johanna har tilbudt at jeg kan sove hos hende til køkkenet kommer, kan jeg ikke se nogen grund til at bo derude. Men jeg glæder mig til at flytte ind. Jeg er ikke så aktiv blogskriver for tiden siden at dagene går og går og jeg prøver at følge med, hele tiden er der noget og det er som om der ikke er nok tid; som nu er der pizza i køkkenet og jeg kan jo ikke sige nej. Heldigvis er Johanna lige kommet fra en peacefestival i Frankrig og har utrolig meget overskydende energi. Hun er virkelig en spændende person. Puh.. stort møde i morgen, men så har jeg også snart et studie og snart en nøgle kort til skolen og så er jeg ved at være her.
Forresten havde jeg et møde med min professer i dag, ganske givende. Bl.a. blev jeg mindet om at vi bare er mennesker og det er vigtigt at insisterer på det der er dumt; i en times tid efter havde jeg det utrolig let.