Tirsdag morgen i Frankfurt am Main. Weekenden og indtil i dag, måske længere, har jeg lejligheden for mig selv; og det gør godt. Katten har jeg været uvenner med, den har det vist ikke godt, men jeg har svært ved at forstå den: så bliver man uvenner. Jeg har fået lov til flytte ind i lejligheden på Daimlerstrasse 32 på torsdag, selvom den ikke er renoveret helt færdig. Til gengæld er det slet ikke langt væk eller slemt, tværtimod passer det mig godt at skulle bo i et øde område, måske passer det mig altid bedst; det samme har jo været tilfældet de fleste steder jeg har boet. Der er noget ganske charmerende ved industribygningernes grå store tomme facader. Forleden løb jeg en tur i området hvor jeg skal bo, ca. 10 min. derfra; den dag charmerede det mig.
Desværre lader det ikke til at være muligt at danse stepdans i Frankfurt. I går var jeg til en prøvetime; det er ikke hvad jeg kender som stepdans; men jeg havde forventet det, siden at danselæreren mere er rumba/salsa danser på hjemmesiden og det er ikke noget skolen lægger meget vægt på. Så nu ved jeg ikke?? Kajaksejling er bestemt fristende, men min krop vil savne at hoppe og bevæge sig frit til musikken, fremfor en monoton ro bevægelse.. åhh.
Derfor tog jeg hjem efter steptimen og meldte mig til en stepworkshop i Berlin d. 11 November. Det gjorde mig så lykkelig. Indtil videre siger min kalender at det ikke kommer i vejen for noget andet; det stoler jeg på. Workshoppen bliver med endnu en uforskammet charmerende mand - Jason Samuels smith - http://youtu.be/f7ZFp7NLPuY
Søndag besøgte jeg Goethe hus, det var ok. Det mindende meget om at se Johannes Larsens hus i Kerteminde. Jeg er ikke inde i Goethe historie, så det blev mere oplevelse af gamle flotte møble, flotte tapeter og knirkende gamle trægulve - det var sjovt at se hvordan folk kiggede på hinanden hver gang trægulvet skreg af smerte når det blev betrådt. Jeg blev alligevel inspireret til at læse noget Goethe ved at se hans hus. Jeg fik udleveret et udprint af hans digt om Ginkgo Biloba, som åbenbart er symbol for et tema han havde - "one and double". Han skrev et kærlighedsdigt, opkaldt efter Ginkgo bladet og dedikeret til en elsker - så er jeg nysgerrig. Det er pudsigt hvordan Ginkgo bladet er blevet et ikonisk symbol efter Goethe gjorde det metaforisk. Souvenir industrien har heller ikke spildt chancen for synliggøre bladets symbolske værdig.
Søndag besøgte jeg Goethe hus, det var ok. Det mindende meget om at se Johannes Larsens hus i Kerteminde. Jeg er ikke inde i Goethe historie, så det blev mere oplevelse af gamle flotte møble, flotte tapeter og knirkende gamle trægulve - det var sjovt at se hvordan folk kiggede på hinanden hver gang trægulvet skreg af smerte når det blev betrådt. Jeg blev alligevel inspireret til at læse noget Goethe ved at se hans hus. Jeg fik udleveret et udprint af hans digt om Ginkgo Biloba, som åbenbart er symbol for et tema han havde - "one and double". Han skrev et kærlighedsdigt, opkaldt efter Ginkgo bladet og dedikeret til en elsker - så er jeg nysgerrig. Det er pudsigt hvordan Ginkgo bladet er blevet et ikonisk symbol efter Goethe gjorde det metaforisk. Souvenir industrien har heller ikke spildt chancen for synliggøre bladets symbolske værdig.
Jeg fandt et Ginkgo træ i en park. Frugterne så flotte og modne ud så jeg plukkede et par stykker. Hvad jeg ikke regnede med var at frugtkødet lugter af en mellemting mellem meget dårlig ånde og opkast; hurtigt fik jeg hævet næsen til mig. Min venstre hånd blev ofret til at gnubbe kødet af frøet; hele vejen hjem kunne jeg lugte min hånd imens jeg cyklede og det blæste endda lidt; stærke sager. Men nu har jeg 3 frø liggende på skrivebordet.
En af de første dage i byen, cyklede jeg rundt og kiggede og tog billeder af offentlige skulptere; da så jeg den her. Jeg syntes det er morsomt at den skal stå der og være grunden til den lille park hvor folk sidder i solen, så stor og grim. Man skulle tro at det er for sjov, måske er det? Parret havde lige rejst sig efter deres picknick, desværre nåede jeg ikke det billede.
