Frankfurt Bankviertel




Her stod jeg i dag ved westendstr. 1, ja, det hedder denne skyskraber; ganske ligetil, ligeså ligetil som de andre skyskrabende hochhause i Frankfurts bankviertel. De er opkaldt efter hvad der ligger omkring dem, en park, adressen, floden (main).
westend 1, er sjovt nok inspireret af Statue of liberty; på billedet her bliver det ganske tydeligt. Det var ikke noget jeg tænkte over før jeg læste det på wiki. Billedet driller måske lidt hvis man ikke ved at solen skinner skarpt på toppen af bygningen, derfor er den ganske hvid.
Det der påstår at flagre i vinden foran skyskraberen er en skulptur af claes Oldenburg. Så vidt jeg kan se er det to besjælede slips der står med ryggen til hinanden. Det virker som et meget selvbevidst valg, hvem det end er der har valgt den. Bygningen er DZ Banks hovedkvarter.

Jeg sidder på mit atelier og hører p1 og det er en fornøjelse, men jeg er træt og må hjem i seng. I morgen er der loppemarked og jeg skal hente mine sager og min surdej hos Anne som jeg boede hos.
Der er bare lige en hel masse billeder som jeg vil dele med jer. I dag oplevede jeg Frankfurt oppe fra, og det var virkelig rørende og meget spændende, specielt fordi jeg bruger google map flittigt og ser byen byen "oppefra" tit. Solen var på vej ned over horisonten og ja det var i det hele taget ret magisk! 
Følgende kommer der nogle billeder fra derfra.






















Pludselig kom der et TV hold og folk mistede interessen for solen og udsigten; Iphones, mobilkameraer og kameraer vente sig mod manden med microfonen; men det er jo ikke mærkeligt.





















Nedenfor er det den Europæiske central bank og parken hvor folk protesterer. Lyttede til en tale i dag blandt teltene, manden var hæs, kunne næsten ikke sige noget, men blev alligevel ved og ved.