Berlin/Frankfurt: oktober 2011

Frankfurt Bankviertel

Her stod jeg i dag ved westendstr. 1, ja, det hedder denne skyskraber; ganske ligetil, ligeså ligetil som de andre skyskrabende hochhause i Frankfurts bankviertel. De er opkaldt efter hvad der ligger omkring dem, en park, adressen, floden (main).

westend 1, er sjovt nok inspireret af Statue of liberty; på billedet her bliver det ganske tydeligt. Det var ikke noget jeg tænkte over før jeg læste det på wiki. Billedet driller måske lidt hvis man ikke ved at solen skinner skarpt på toppen af bygningen, derfor er den ganske hvid.

Det der påstår at flagre i vinden foran skyskraberen er en skulptur af claes Oldenburg. Så vidt jeg kan se er det to besjælede slips der står med ryggen til hinanden. Det virker som et meget selvbevidst valg, hvem det end er der har valgt den. Bygningen er DZ Banks hovedkvarter.

Jeg sidder på mit atelier og hører p1 og det er en fornøjelse, men jeg er træt og må hjem i seng. I morgen er der loppemarked og jeg skal hente mine sager og min surdej hos Anne som jeg boede hos.

Der er bare lige en hel masse billeder som jeg vil dele med jer. I dag oplevede jeg Frankfurt oppe fra, og det var virkelig rørende og meget spændende, specielt fordi jeg bruger google map flittigt og ser byen byen "oppefra" tit. Solen var på vej ned over horisonten og ja det var i det hele taget ret magisk!

Følgende kommer der nogle billeder fra derfra.

Pludselig kom der et TV hold og folk mistede interessen for solen og udsigten; Iphones, mobilkameraer og kameraer vente sig mod manden med microfonen; men det er jo ikke mærkeligt.

Nedenfor er det den Europæiske central bank og parken hvor folk protesterer. Lyttede til en tale i dag blandt teltene, manden var hæs, kunne næsten ikke sige noget, men blev alligevel ved og ved.

Så er skolen startet og dagen gik med et møde og et andet møde og et tredje møde. Til det vil jeg ikke tilføje så meget, jeg er udmattet efter at have lyttet hele dagen og føler ikke stort udbytte. Dagen før var der også et møde, hvor jeg havde fået placeret mig godt inde i mængden, og måtte holde vejret og spænde mine mavemuskler for ikke at larme da jeg forlader lokalet, tidligere, for at nå en stepdansklasse; jeg nåede rundt om hjørnet og løb hen til min cykel, cyklede hen til hauptbahnhof, bære den ned ad rulletrapperne og sveder, videre med et tog til Höcsht, toget var forsinket pgf. sporarbejde folkene klager og jeg nikker forstående, ankommer langt udenbys, cykler det sidste stykke til den nedskrevne adresse i min lille blå bog. Her går det op for mig at jeg hele tiden har kunne mærke at jeg ikke skulle være taget afsted... det var en åbenbaring, det var for meget og for stressende; jeg cykler videre og håber at tage fejl. Foran ringeklokken genkender jeg ikke navnet på døren, jeg kan heller ikke huske det og har ikke skrevet det ned, min telefon dør og det går op for mig at jeg havde ret. Senere hjemme hos Johanna (som jeg bor hos pt.) ser jeg at det var den rigtige adresse jeg var hos. Men det genere mig ikke. Udemærket.

Jeg kiggede for lidt siden mine billeder igennem og fandt dette her. Et sejt værksted i Berlin, hvor du kan fikse din cykel selv, men med hjælp fra folk der tilhører værkstedet og man betaler 3 euro i timen - virkelig smart. Stedet er også en børnehave, youthhostel og træværksted, måske mere.

Jeg er stadig ikke flyttet ud i den lille lejlighed uden for byen. Siden Johanna har tilbudt at jeg kan sove hos hende til køkkenet kommer, kan jeg ikke se nogen grund til at bo derude. Men jeg glæder mig til at flytte ind. Jeg er ikke så aktiv blogskriver for tiden siden at dagene går og går og jeg prøver at følge med, hele tiden er der noget og det er som om der ikke er nok tid; som nu er der pizza i køkkenet og jeg kan jo ikke sige nej. Heldigvis er Johanna lige kommet fra en peacefestival i Frankrig og har utrolig meget overskydende energi. Hun er virkelig en spændende person. Puh.. stort møde i morgen, men så har jeg også snart et studie og snart en nøgle kort til skolen og så er jeg ved at være her.
Forresten havde jeg et møde med min professer i dag, ganske givende. Bl.a. blev jeg mindet om at vi bare er mennesker og det er vigtigt at insisterer på det der er dumt; i en times tid efter havde jeg det utrolig let.

Frankfurt

Tirsdag morgen i Frankfurt am Main. Weekenden og indtil i dag, måske længere, har jeg lejligheden for mig selv; og det gør godt. Katten har jeg været uvenner med, den har det vist ikke godt, men jeg har svært ved at forstå den: så bliver man uvenner. Jeg har fået lov til flytte ind i lejligheden på Daimlerstrasse 32 på torsdag, selvom den ikke er renoveret helt færdig. Til gengæld er det slet ikke langt væk eller slemt, tværtimod passer det mig godt at skulle bo i et øde område, måske passer det mig altid bedst; det samme har jo været tilfældet de fleste steder jeg har boet. Der er noget ganske charmerende ved industribygningernes grå store tomme facader. Forleden løb jeg en tur i området hvor jeg skal bo, ca. 10 min. derfra; den dag charmerede det mig.

Se Signe, der bliver sejlet op og ned ad Main. Min lyst til at sejle kajak har længe været overskygget af stepdans drømmen; selvom det jo ser fristende ud.
Desværre lader det ikke til at være muligt at danse stepdans i Frankfurt. I går var jeg til en prøvetime; det er ikke hvad jeg kender som stepdans; men jeg havde forventet det, siden at danselæreren mere er rumba/salsa danser på hjemmesiden og det er ikke noget skolen lægger meget vægt på. Så nu ved jeg ikke?? Kajaksejling er bestemt fristende, men min krop vil savne at hoppe og bevæge sig frit til musikken, fremfor en monoton ro bevægelse.. åhh.
Derfor tog jeg hjem efter steptimen og meldte mig til en stepworkshop i Berlin d. 11 November. Det gjorde mig så lykkelig. Indtil videre siger min kalender at det ikke kommer i vejen for noget andet; det stoler jeg på. Workshoppen bliver med endnu en uforskammet charmerende mand - Jason Samuels smith - http://youtu.be/f7ZFp7NLPuY

Søndag besøgte jeg Goethe hus, det var ok. Det mindende meget om at se Johannes Larsens hus i Kerteminde. Jeg er ikke inde i Goethe historie, så det blev mere oplevelse af gamle flotte møble, flotte tapeter og knirkende gamle trægulve - det var sjovt at se hvordan folk kiggede på hinanden hver gang trægulvet skreg af smerte når det blev betrådt. Jeg blev alligevel inspireret til at læse noget Goethe ved at se hans hus. Jeg fik udleveret et udprint af hans digt om Ginkgo Biloba, som åbenbart er symbol for et tema han havde - "one and double". Han skrev et kærlighedsdigt, opkaldt efter Ginkgo bladet og dedikeret til en elsker - så er jeg nysgerrig. Det er pudsigt hvordan Ginkgo bladet er blevet et ikonisk symbol efter Goethe gjorde det metaforisk. Souvenir industrien har heller ikke spildt chancen for synliggøre bladets symbolske værdig.

Jeg fandt et Ginkgo træ i en park. Frugterne så flotte og modne ud så jeg plukkede et par stykker. Hvad jeg ikke regnede med var at frugtkødet lugter af en mellemting mellem meget dårlig ånde og opkast; hurtigt fik jeg hævet næsen til mig. Min venstre hånd blev ofret til at gnubbe kødet af frøet; hele vejen hjem kunne jeg lugte min hånd imens jeg cyklede og det blæste endda lidt; stærke sager. Men nu har jeg 3 frø liggende på skrivebordet.

En af de første dage i byen, cyklede jeg rundt og kiggede og tog billeder af offentlige skulptere; da så jeg den her. Jeg syntes det er morsomt at den skal stå der og være grunden til den lille park hvor folk sidder i solen, så stor og grim. Man skulle tro at det er for sjov, måske er det? Parret havde lige rejst sig efter deres picknick, desværre nåede jeg ikke det billede.

Forsvundet pung

I dag har ikke været den bedste dag, som overskriften påpeger har jeg mistet min pung og mit humør har taget form derefter; for at det hele ikke skal handle om det, tilføjer jeg nogle billeder og beretninger fra i går og foregårs. Vejret er stadig godt, men det gælder vist hele Europa - jeg har ikke tjekket - men det lader til at juni, juli og august skylder september/Oktober for hvad de ikke kunne klare selv. Jeg blev tilmed stukket af en myg i går, da jeg sad udenfor og spiste Hessen spetzialiteter. Bl.a. er jeg glad for at have prøvet Handkäse und musik, den bliver serveret med én kniv, uden gaffel, brød og smør, musikken opstår senere på aftenen inden i maven. Det er ikke noget jeg bestiller igen, men det var speztielt og bestemt en oplevelse

Senere fik jeg frankfurter schnitzel, ikke nogen grund til at dokumentere det, det smagte som jeg havde forventet, godt, og der var meget.
Inden jeg spiste med Anne cyklede jeg ud til et skovområde hvor Goetheturm ligger - havde ikke hørt om det før. Det var desværre lukket, så man kunne ikke gå op i det.
I skoven er der et meget hyggeligt børnevenligt område, med legeplads og cafe. Når Alexander og co. kommer og besøger mig, er det et sted jeg vil huske på. Vejret skal selvfølgelig være passende.
Jeg holder øje med Goethe tårnets åbningstider. Til den dag kommer hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre for at opleve noget nyt, håber jeg at Goetheturm åbner for besøgende igen.

Det er en ret lækker legeplads i flotte omgivelser. Børnene farer rundt og er i alle slags humør på skift, mest tilfredse og utilfredse når de skal hjem.

Det lille dyr havde i et öjeblik brug for at skælde sig ud, så det satte sig på mit knæ og satte sig paa mit knæ.
Kort efter fik den nok og sprang af igen og forsvandt næsten.

Jeg startede med at skrive overskriften til dette indlæg. om min forsvundne pung, og forventede egenligt at beklage mig hele vejen ned. Men det virker nu alligevel ganske lystigt, ik'?
Jeg er ikke lystig i dag, men holder humøret oppe, trods Handkäse und musik smager dårligt og den apfelwein jeg bestilte ligeså smagte surt og kedeligt, Goetheturm er lukket, de sperituelle butikker på Hauptbahnhof er væk - tænkte ellers de ville være et oplagt kunstprojekt, jeg ser det lige an - I går pissede den ene kat i min seng, min dyne er til rens o g m i n p u n g e r v æ k, men hvad fanden, det skulle jo ske på et eller andet tidspunkt. Det er godt jeg har jer!

Her hænger min dyne og drypper. katten er ikke den lede af dem, men de har begge fået karantæne fra mit værelse.

Hej Aurea, kom lige i tanke om det billede af din ring, her er det. Jeg er SÅ glad for den, og de to sammen!

Forladt sovjetisk forlystelsespark i Treptower park

Disse sten er ikke en del af forlystelsesparken, men en anden offentlig skulptur jeg fandt i Treptower park. På skiltet står der Groesse liegende. Umiddelbart skæller den sig ud fra andre offentlige skulpture.
kunstneren hedder Ulrike Truger.

Første dag i Frankfurt

I går var meget hektisk; natten forinden svedte jeg så meget at sengetøjet blev vådt og jeg vågenede op til flere gange. Det skyldes ikke at jeg var nervøs for rejsen; måske var det en hurtigt overstået feber eller også skyldes det at jeg brugte min højre hånd til at slubre vand fra hanen, som jeg forinden havde samlet giftige bær op med da jeg ryddede op på mit værelse - det er nogle ret interessante bær, fra takstræet. Takstræet er grunden til at danskerne hedder danskere - hvis altså de plantehjemmesider jeg har kigget på er sandfærdige. Kort fortalt, brugte man takstræet til at lave buer af; de er særligt godt egnet fordi træet er bøjeligt. De nordlige Kimbrere drog på togt med deres taksbuer, en sådan bue blev kaldt for en dan, og så fik de øgenavnet danerne. Buen var et vigtigt våben og takstræet opgraderet buens effektivitet. I england havde man takstræer der voksede sig lange; englænderne kunne da lave langbuer, som var bedre i krig end i korte. Efter sigende vandt englænderne mange krige grundet deres lange takstræer, og der var dødsstraf til dem som lavede sig en stok eller andet af træet.
Jeg har taget mange billeder af takstræer her i tyskland, de er alle vegne. Det er ikke sikkert jeg får dem brugt til noget, men det er meget sjovt at holde øje med. Der knytter sig flere fortællinger til takstræet, bl.a. bruger man giften til kræftmedicin; det er det eneste oprindelige nåletræ vi har i Danmark, heste dør af at spise af træet, derfor er de blevet fældet og standen formindsket væsentligt i Danmark. De vokser kun originalt i en skov tæt ved langeskov, kan ikke huske navnet lige nu.

Næste morgen havde jeg det bedre, kun lidt svag. Så fik jeg en kedelig sms fra ham jeg havde en aftale med på Mitfahrgelegenheit, han skulle ikke køre til frankfurt alligevel. Øv, så jeg skyndte mig hjem til min computer og ringede rundt til andre kørelejligheder og fandt til sidst en. Planen blev ca. den samme; klokken 20.30 mødtes jeg med Darko, fra kroatien, ved Westkreuz. En anden mand fra vietnam men bosat i Frankfurt, kørte også med; han er bedre til Tysk end jeg, men vi forstod hinanden ganske godt.
Det tog 4 timer og 30 min at komme til Frankfurt; men jeg har heller aldrig været så bange for at sidde i en bil. Vi kørte i gennemsnit med 160 km i timen og jeg følte et ansvar i at holde konstant øje med kørerbanen hele vejen. Klokken 02.00 i nat ankom jeg til Musikantenweg hvor jeg kan bo i 14 dage. Anne bor her sammen med hende 12 årige datter og kone, hende har jeg ikke mødt endnu.
kvarteret er meget hyggeligt, lejligheden er meget flot og mit værelse stort.

I dag er vejret over al forventning - faktisk for varmt.
Jeg tog ind på hauptbahnhof for at hente min cykel - den blev låst fast til en pæl i går da jeg ankom - og kørte rundt i byen en tur. Jeg har ikke haft lyst til at se så meget i dag, så jeg cyklede bare omkring og observerede fra min cykel.
Inden i hauptbanhof var der nogle pudsige "souvenir-butikker"; det er fire små huse som ligger inden man kommer ind til togparronen. Det ene er af kinesisk tema, et andet med træfigurer og alt pynteligt i træ, buddafigure, armbånd og bare træforme hvor der står gode huskbare sætninger på, en trejde hvor alt pyntbart i sten sælges, lykkesten, armbånd, store krystaller osv.

En reklame. Den er ikke henvendt til mig :)

Her kommer billederne af butikkerne i Hauptbahnhof. jeg har tænkt meget på hvordan det er at bo i Frankfurt, og forestiller mig at det er lidt koldt rent menneskeligt. Det er måske ikke tilfældet, men sjovt er det i hvertfald med disse spirituelle souvenirbutikker på togstationen, der må jo være et marked for det. Hos damen der sælger sten observerede jeg at der næsten er udsolgt af to af stenarterne.

Disse sten er særligt populære.
Deres mytologi hedder: "Gilt als stein für Wachstum und Optimismus"
det får google translete til betragtes som hjørnestenen for økonomisk vækst og optimisme.

Achat's mytologi hedder: "Gilt als schutzstein und stein des selbstvertrauens"
på dansk noget lignende Betragtes som beskyttelsessten og selvtillids sten.

her er det hos den kinesiske bod. Der er også et gennemgående spirituelt tema. Krystaller, meditationskugler.. uns so weiter.

Det kan være at jeg skal tilbage efter en sådan sten, hvis byen viser sig hård og kold.

Buddaer i alle størrelse er skåret ud i træ i butikken med alt i træ

Her er det hos den kinesiske butik igen. jeg gad godt at se når de bliver lavet den her slags figurer. Mon ikke det er et 3D computerprogram der designer motivet og en lazer printer der udfører det?
Tænk at de kun koster 5 €..