Brüssel

En hurtig tur over grænsen til Belgien, fra fredag til søndag og her et hus jeg drømte mig til ejer af. Derfor har billedet taget den røde farve for at understrege min varme
interesse.
Byen er bestemt lige efter min smag, dejlig rodet og multikuturel, beskidt -  ikke for meget - og de taler fransk, som jeg ikke kan stå for, men forstår rimeligt.
Desværre er det ikke så billigt som i Tyskland, men bestemt på min liste over potentielle fremtidige bosteder.
Med Alexander i tankerne fiskede jeg kameraet frem og tog så vidt muligt billeder af flyvemaskine landskabet.
Glasset var lidt i vejen og jeg måtte trykke kameraet helt tæt på ruden for at forhindre refleksioner. Hallerne var ikke mindre imponerende og nærmere havde jeg forventet en eksotisk botanisk ahve end store sølvfugle, men de gjorde sig godt. Jeg er ganske sikker på Alexander ville løbe omkring i ekstase blandt de sammensvejsede væsner.

og her en bygning man forventer i en europæisk storby. På mange måder minder Brüssel om Paris, men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke uddybe påstanden.

Fra gnister til kortslutning før Zurick

Stoppestedet, til venstre, hvor jeg venter når turen går hjem fra Atelieret på Daimlerstrasse. Her er vejret ikke svarende til i dag d. 13 Feb. men fra en tidligere dato i år. Det var en nat hvor  her regnede med is og vejene forvandlede sig til uhyggelige fælder for cyklister og alt andet i bevægelse.
Tram toget blev slukket, da strømlednigerne de hænger i, slog voldsomme gnister fra sig, isen havde lagt sig tykt omkring dem; det stod på i nogle timer hvor togene kørte med en gnistrende sky hængende over sig. Til klokken blev omkring hvor jeg skulle hjem og tidligt i seng.

Jeg endte med at rutsje hjem på min cykel, helt forbavset over mit eget held i uheld. Jeg kom sent i seng og glemte at sætte uret, men mit indre ur, - som burde vises størrer tillid, vækkede mig i tide. Det var så utrolig tæt på at jeg ikke nåede bussen til Schweiz og på billedet, venstre for, er jeg i stadig forundring og enormt lettet over at sidde i bussen.
Det tog 6 timer, men rejsen var komfortable, bortset fra at Mc Donalds var den eneste mulighed for mad ved de tre stop der blev gjort.
I Zurick boede jeg alene i en stor lejlighed hvor ingen af beboerne var hjemme. Der er udsigt til de tre højhuse, som ligner store marcherende robotter. Hver gang jeg øjnede dem, tog de denne animeret form for mine øjne. Det var et par forunderlige dage alene i lejligheden og jeg foretog mig måske noget lignende af hvad de to beboere ville have gjort. Jeg læste et par tegneserier der lå på badeværelset, så en Schweizisk synkroniseret krimiserie i fjernsynet og forstod ikke meget af hvad de sagde, men historien var som skåret ud af den klareste krimiserie skabelon, så det var ikke et problem.
Mit egentlige grundlag for besøget i Zurick skyldtes Derick Grant, den famøse step danser og han er lige så utrolig som jeg husker. Denne gang ikke i lige så godt humør, men hans danse talent var ikke påvirket deraf. Endelig er der en ny video med ham på Youtube og følgnde link linker dertil -

http://youtu.be/b4_y4EtX7GQ

En dag havde jeg til at fare vild i trafikken og nyde udsigten til bjergene i baggrunden og betale dyrt for en kaffe og kage.
Det moderne kunstmuseum har gratis entré onsdag og dermed besøget værd. Det ligner andre moderne europæiske kunstmuser, lidt gammelt og nyt arkitektur og en god blandning af alle de kendte navne.



















Cy Twombly med "Goethe in Italy", var for mig sjov at se, siden jeg vil læse Goethes Italiens dagbog og forhåbentlig koge noget interessant ud derfra, til vores udstilling i Napoli i April. Vi får se. Det er jo lige om lidt.