Glæde i angsten i Prag

Jason Samuel smith angiver tonen hvortil jeg skal supplere rytmiske fodtrin. Det violette lys og publikum forvirrer tilsyneladende hans rytmiske besked, så mine fødder misforstår og danser frit og ignorer rammerne og husker i momentet kun Youtube-klippet med Bill Cosby og gør sit bedste for at lade sig inspirerer, men tiden er for knap, jeg tæller til 8, men for langsomt og vi ryger ud i første runde.
Det er okay aftaler vi, for denne gang, men næste gang følger vi reglerne, ellers vinder vi aldrig den cutting contest og dermed et par nye stepsko. Og indtil da roser vi os for det abstrakte indslag. 

Elsker det her klip!

eksperimental jazz

Et billede fra en dokumentar om experimental jazz musik.

Før og i Prag

Vi er stolte af vores nye køkken i studiet, på Daimlerstrasse, der har været længe undervejs; oven på opbevaringsrummet, så det ikke tager plads fra nogle. Elkogeren og komfuret må deles om strømdåsen, om det holder vil tiden vise.











I et supermarked i Prag.

Dette billede findes på mange kameraer; jeg ved det fra at have stået her og ventet på en fra mit stephold, hun kom 20 min. for sent. På skift kom folk forbi og så snart de så den åbne udsigt til byen, blev kameraet hevet frem - til begge sider er der buskads og træer. Bagved er der en yndig biergarden hvor folk sidder tæt og spiser billige øl og drikker pølser eller også er det omvendt.
Selvom jeg ikke havde meget tid til byen, var jeg heldig at låne en cykel, som jeg kørte hen over broen, på billedet, med hver dag.




Her en selvorganiseret tap jam cirkel, med Cloe Arnold og Michelle Dorrance.


http://youtu.be/KMoU6dKjn3Q

http://youtu.be/AhWyxj4Zna8

Tap on Barcelona og facebook

Sådan så en klasse ud, til step festival i Barcelona. Jeramie Champagne indtager midten i blåt og finger-peace-tegn. Han var beskeden og udmyg, trods hans overlegne dansetalent, og gemmer solide jernmuskler bag ved bomuld aladin bukser.


Jeg tager langsomt tilløb til nedlægning af min facebook side. Det vil indebære mere dedikeret tid til min blog og, sandsynligvis, vil det jeg pålaster facebook blive overført til bloggen. Tiden vil vise det.
Og til i som læser her, vil jeg opfordre til ikke at glemme at jeg

stadig med glæde modtager billeder
og div. hilsner mm. på gmail, skype eller gemmen bloggen. Jeg er her lige så meget som før.

Pavillonen, til venstre, hører til park ciutadella. Hver søndag er der tap jam, som på billedet. Heller ikke denne gang kom jeg indi cirklen, som hver gang tager jeg et skridt nærmere. En dag bliver det nærmere et spørgsmål om at få mig ud igen, håber jeg!

Kære Alexander

Kære Alexander
Kan du huske at jeg flere gange har prøvet at spise dit ansigt,
stykke for stykke. Se en gang hvad der skete forleden.
Håber du har det godt i skolen, det regner jeg med.
Beklager hvis billederne er lidt skræmmende, men som dit ansigt
ser ud i dag, har det tydeligvis ikke taget skade af at blive spist
flere gange. Når man arbejder længe foran en computer bliver kroppen
svært irriteret og gør oprør; den vil hellere ud og se på frøer eller andet
levende. Er det ikke rigtigt.
kærligste tanker til dig min søde søde ven, ønsker dig det bedste.

Tredje gang Grüner see

Endnu en tur i vandet, som har perfekt temperatur, svømmer tværs over søen, til en lille sort snor, bundet til et reb; vi hiver rebet op ad bakken og svinger vores kroppen over og i vandet, nogle gange gør det ondt, når  grebet om rebet bliver sluppet usikkert og fortrydende, men oftest bliver man belønnet med en kilden og et sug i maven.
I dag er mine muskler ømme, jeg er lige kommet hjem, siden i går aftes; det skyldes at mine nøgler blev i lejligheden efter jeg gik i kælderen og smækkede døren efter mig. Min bofælde er i Kassel til i morgen, jeg sov hos nogle venner og hentede nøglerne på stationen, af en kvinde som skulle fra Kassel til Frankfurt og tog sig af at videregive nøglerne til mig. Ventede på stationen kl. 22.34, spor 15, fik mine nøgler, mødte Brendon, fra skolen, som tager til New York i morgen, drak en apfelwein schorle, og gik vejen hjem, hvor i løbet jeg fandt en hylde til vores køkken og en ny skraldespand. På hesbjerg er der gøglertræf og jeg tænker på mine søde damer, der griner med hinanden og de savner mig - håber jeg - og Familien Binicki er i Amerika, eller er hjemme igen?