Efter 25 år

I dag kom jeg hjem fra Barcelona og inden jeg tog dertil fejrede jeg min fødselsdag med folk fra skolen, søde mennesker, på en grøn plet foran bygningen hvor vi bor. Jeg fik for meget vin og havde tømmermænd for  første gang længe (giver det mening - for første gang længe?)
To dage efter min fejring kom min rigtige fødselsdag, men dagen forsvandt med at rejse, med bus og fly og bus igen og sent om natten ankom hjemme hos Neel, i Barcelona. Det var så varmt så varmt og en lille pige, der bor nedenunder, holdt mig vågen resten af natten, alt var meget lydt i opgangen.

Bygningen er Mie van der Rohe, moderne arkitektur foundation, i Barcelona. Jeg fandt ud af at jeg før har set en af hans bygninger i Brno, Tjekkiet. Det er imponerende og minimalisktisk, men også hårdt og koldt. Marmorvæggen holder øje fra indgangen og der er flere øjne omkring i bygningen; det kunne jeg bedst lide, men det er også lidt uhyggeligt.
Vejret var og er varmt varmt varmt, men jeg var ikke i vandet, kun med fødderne, den første dag. De fleste dage foregik indendørs, fra morgen til sen eftermiddag, med step dans og gåture, fra festivallens lokaler hjem til Neel eller til hende arbejdsplads, Cat bar (meget hyggeligt sted), eller hen til et jazz bar, med tap jam, og forinden en tur i storcenterets sminke afdeling og gøre mig klar til aftenen arrangement. Hver aften var der noget på programmet og hver morgen startede med udstrækning og efter dansetimerne var der igen udstrækning på spansk/catalansk. Det var en ren fornøjelse og en anden fornøjelse var Neel's tagterrasse.

Lee Howard danser her til venstre. 23 år og ekseptional dygtig. Det blev bare til et enkelt billede, for ikke at
spolerer selve oplevelsen af koncerten.

I nat rejste jeg tilbage til Frankfurt, først bus til Girona, fly og bus igen fra lufthavnen. I lufthavnen er maden særligt pakket ind, hvorfor ved jeg ikke og forstår heller ikke.