Efter 25 år

I dag kom jeg hjem fra Barcelona og inden jeg tog dertil fejrede jeg min fødselsdag med folk fra skolen, søde mennesker, på en grøn plet foran bygningen hvor vi bor. Jeg fik for meget vin og havde tømmermænd for  første gang længe (giver det mening - for første gang længe?)
To dage efter min fejring kom min rigtige fødselsdag, men dagen forsvandt med at rejse, med bus og fly og bus igen og sent om natten ankom hjemme hos Neel, i Barcelona. Det var så varmt så varmt og en lille pige, der bor nedenunder, holdt mig vågen resten af natten, alt var meget lydt i opgangen.

Bygningen er Mie van der Rohe, moderne arkitektur foundation, i Barcelona. Jeg fandt ud af at jeg før har set en af hans bygninger i Brno, Tjekkiet. Det er imponerende og minimalisktisk, men også hårdt og koldt. Marmorvæggen holder øje fra indgangen og der er flere øjne omkring i bygningen; det kunne jeg bedst lide, men det er også lidt uhyggeligt.
Vejret var og er varmt varmt varmt, men jeg var ikke i vandet, kun med fødderne, den første dag. De fleste dage foregik indendørs, fra morgen til sen eftermiddag, med step dans og gåture, fra festivallens lokaler hjem til Neel eller til hende arbejdsplads, Cat bar (meget hyggeligt sted), eller hen til et jazz bar, med tap jam, og forinden en tur i storcenterets sminke afdeling og gøre mig klar til aftenen arrangement. Hver aften var der noget på programmet og hver morgen startede med udstrækning og efter dansetimerne var der igen udstrækning på spansk/catalansk. Det var en ren fornøjelse og en anden fornøjelse var Neel's tagterrasse.

Lee Howard danser her til venstre. 23 år og ekseptional dygtig. Det blev bare til et enkelt billede, for ikke at
spolerer selve oplevelsen af koncerten.











I nat rejste jeg tilbage til Frankfurt, først bus til Girona, fly og bus igen fra lufthavnen. I lufthavnen er maden særligt pakket ind, hvorfor ved jeg ikke og forstår heller ikke.

Smager lidt af Iran

Mahsa, min bofælle introducerede mig for den Iranske drik, på billedet. Det er små frø, man rører op i koldt vand og drikker inden de går til bunds. Glasset er et klassisk apfelwine glas, naturligvis til at drikke apfelwine.
Det sker at Mahsa kommer med mad eller drikke, specielt Iransk; det er berigende med introduktion til en anden kultur gennem små smagsoplevelser og somme tider medførende historier om hvorfor og hvordan.
Jeg holder særligt af hendes installation, på billedet nedenfor. I Iran er det meget normalt, altid at have have varm te klar, hvis der
kommer uventede gæster. I hendes hjem i Iran, havde hendes far altid teen klar og selv om det ikke er tilsvarende hvad hun gør hjemme hos os, så er det en meget sød installation der er i vores køkken - det er måske svært at se, men det er et stykke, foldet, pap, med et fyrfadslyd oven på, så det når en højde der passer tekanden. Den står der ikke altid og er heller ikke tiltænkt uventede gæster.


Hvor er du?

Hvor er du? Jeg mødte dig for nogle dage side. Du var gående og jeg på cykel, jeg havde nær kørt dig ned og jeg ville spørge dig om du under nogle omstændigheder ville have tid tid til mig, men jeg gjorde det ikke. Defor ligger jeg her og spørger mig selv hvor du er. FCF

I dag var jeg i botanisk have. Jeg fandt skriften på en bænk og har siden fundet frem til en oversættelse  - med lidt hjælp.

Der var også det smukke vandhul forneden en frø (sansynligvis) har
efterladt et spor i andemaden - for er
det ikke det det hedder det grønne?


Jeg forstår hvis Alexander kan bruge timer i vand bassinet derhjemme hvis der er frøer og kravl. Det tog tid at løsrive mig fra det lille dyr, trods den nægtede at underholde med hvad frøer gør, hopper, kvækker, osv., den var mere en krokodille af sind.