Tiden går hurtigt og dagene går hurtigt, men jeg er ved at være træt af at høre mig selv og andre gentage denne sætning - det er omtrendt lige så tomt som at snakke om vejret. Jeg sidder på mit atelier, George ligger på vores grønne sofa over for mig og sover med sin hue trukket ned for øjnene; det er utroligt at han kan sove da alle vinduer står åbne og det er ikke varmt udenfor; apropos vejret så er det koldt og besværligt at være udenfor og overvejelser omkring hvor meget tøj jeg skal tage på, tager længere nu end før; og dog, nu handler det blot om at iklæde mig alt hvad jeg har. I går cyklede jeg naivt i skole med min store sweater, varm og yderst komfortable, men senere på natten tog frosten over; det var lige før at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, men blev trods hængene på skolen('s bar) indtil sent; gik tilbage til mit atelier og tog armbøjninger indtil varmen tog til, så turen hjem vidste sig udemærket.
I øjeblikket afventer jeg en af skolens organisatorer komme ned fra sit kontor, på første sal, sætte en seddel op på vores opslagstavle, hvor jeg kan skrive mit navn på, derved få et studiovisit med Andrea Fraser. Det er rimeligt intenst i øjeblikket; bag dørene til ateliererne sidder mange som jeg og afventer det samme; der er kun plads til fire studiovisits så det bliver helt udemokratisk og nådesløst, gætter jeg.
De to følgende billede er fra en Douglas Gordon udstilling (skotsk berømt kunstner). På et museum ikke langt herfra har han en stor retrospektiv udstilling; har ikke set den endnu, men det får jeg gjort. Han er underholdende og storslående, selvom mange af hans værker er ganske simple og umiddelbart ligetil. Jeg har hørt et rygte der siger at han lavede dette videoværk aftenen før udstillingen, i beruset tilstand; skolen emmer forøvrigt af rygter og der bliver talt så meget i krogene at det snart er ligegyldigt hvad der er "sandt" eller ikke.
Til ferniseringen gik snakken mest af alt om hvor imponerende denne
projekter er, siden den er i stand til at sende en projektion helt over på udstillingsbygningens tag, modsat side af floden. I sandhed imponerende. Selve projektionen er et bål der brænder fra start til slut. Storslået, det er han god til. Men det keder mig, indtil videre. Dette skyldes sandsynligvis de rygter der samles om hans person - siden han arbejder som professor på skolen og har vist sig temmelig arrogant i forhold til dette arbdejde; i hans foredrag lader han til at have det bekvemt, og deler gerne ud af historier fra øst og vest, og er ganske følelsesladet. Det kunne jeg umiddelbart finde charmerende, men det er ikke nemt, for mig, hvad ang. en person der fremstår så overordnet og selvtilfreds. Sidste uge var han centrum på skolen i tre hele dage, fernisering, kæmpe middag, som hans yndlingskok i england kom for at arrangerer, og hans navn formet på alle de rødvinsfarvede tunger - Ikke mere om Douglas Gordon.
Tilbage til mig og her er nogle billeder fra mit atelier på skolen og en tegning jeg har arbejdet på i dag og er tilfreds med og savner.
Mit atelier, min stol er den orange.. og det er lidt pudsigt nu hvor jeg ser billedet her. Det orange stof på sofaen er mit halstørklæde og i går skyndte jeg mig ud af døren med en gulerodsfarvet bog i den ene hånd og en gulerod i den anden og samme farve sko. I det samme blev jeg lidt flov over mit tilsyneladende stramme stilistiske farvekoncept, skyndte mig at spise guleroden. Fjollet. Men Orange er efter mig eller omvendt.
Nu starter der et foredrag så jeg smutter, men poster dette indlæg nu og fortsættelsen følger sandsynligvis..
Puha.. et kedeligt foredrag, jeg blev nød til at gå for senere ikke at fortryde at have brugt min fredagstid med at lytte til noget så kedeligt. Hun er ellers en berømthed, men hvad i alverden er det for noget.
Jeg smutter hjem, tidligt i seng. Men her er endnu et foto fra mit atelier men fra modsatte hjørne og ikke mit arbejde. Elsker at være vidne til mine to klassekammeraters sciencefiction videoprojekt. De bygger kostumer og andre remedier.
I øjeblikket afventer jeg en af skolens organisatorer komme ned fra sit kontor, på første sal, sætte en seddel op på vores opslagstavle, hvor jeg kan skrive mit navn på, derved få et studiovisit med Andrea Fraser. Det er rimeligt intenst i øjeblikket; bag dørene til ateliererne sidder mange som jeg og afventer det samme; der er kun plads til fire studiovisits så det bliver helt udemokratisk og nådesløst, gætter jeg.
De to følgende billede er fra en Douglas Gordon udstilling (skotsk berømt kunstner). På et museum ikke langt herfra har han en stor retrospektiv udstilling; har ikke set den endnu, men det får jeg gjort. Han er underholdende og storslående, selvom mange af hans værker er ganske simple og umiddelbart ligetil. Jeg har hørt et rygte der siger at han lavede dette videoværk aftenen før udstillingen, i beruset tilstand; skolen emmer forøvrigt af rygter og der bliver talt så meget i krogene at det snart er ligegyldigt hvad der er "sandt" eller ikke.
Til ferniseringen gik snakken mest af alt om hvor imponerende denne
projekter er, siden den er i stand til at sende en projektion helt over på udstillingsbygningens tag, modsat side af floden. I sandhed imponerende. Selve projektionen er et bål der brænder fra start til slut. Storslået, det er han god til. Men det keder mig, indtil videre. Dette skyldes sandsynligvis de rygter der samles om hans person - siden han arbejder som professor på skolen og har vist sig temmelig arrogant i forhold til dette arbdejde; i hans foredrag lader han til at have det bekvemt, og deler gerne ud af historier fra øst og vest, og er ganske følelsesladet. Det kunne jeg umiddelbart finde charmerende, men det er ikke nemt, for mig, hvad ang. en person der fremstår så overordnet og selvtilfreds. Sidste uge var han centrum på skolen i tre hele dage, fernisering, kæmpe middag, som hans yndlingskok i england kom for at arrangerer, og hans navn formet på alle de rødvinsfarvede tunger - Ikke mere om Douglas Gordon.
Tilbage til mig og her er nogle billeder fra mit atelier på skolen og en tegning jeg har arbejdet på i dag og er tilfreds med og savner.
Mit atelier, min stol er den orange.. og det er lidt pudsigt nu hvor jeg ser billedet her. Det orange stof på sofaen er mit halstørklæde og i går skyndte jeg mig ud af døren med en gulerodsfarvet bog i den ene hånd og en gulerod i den anden og samme farve sko. I det samme blev jeg lidt flov over mit tilsyneladende stramme stilistiske farvekoncept, skyndte mig at spise guleroden. Fjollet. Men Orange er efter mig eller omvendt.
Nu starter der et foredrag så jeg smutter, men poster dette indlæg nu og fortsættelsen følger sandsynligvis..
Puha.. et kedeligt foredrag, jeg blev nød til at gå for senere ikke at fortryde at have brugt min fredagstid med at lytte til noget så kedeligt. Hun er ellers en berømthed, men hvad i alverden er det for noget.
Jeg smutter hjem, tidligt i seng. Men her er endnu et foto fra mit atelier men fra modsatte hjørne og ikke mit arbejde. Elsker at være vidne til mine to klassekammeraters sciencefiction videoprojekt. De bygger kostumer og andre remedier.