I går kørte jeg gennem ørkenen og langs den Mexicanske grænse og floden Rio grande, sammen med tre andre, som jeg har mødt i Marfa. Fortræffeligt udsyn til det tørreste west-texanske cowboylandskab. Der var ingen klapperslanger, ingen skorpioner, et flok vildsvind viste sig og skyndte sig væk. Der er ikke samme nysgerrighed hos ørkendyrene, for at se mennesker, som mennesker er nysgerrige i at se dem. Jeg har fået fortalt, af David jeg bor hos, at der ofte og flittigt bliver jaget i området omkring Marfa. Folk rejser hertil alene af den grund, så de kan jagte stakklerne rundt, i både trucks og helekoptere, og alt hvad det indebærer af udstyr. Så ikke mærkeligt at de stikker når vores ranglede vertikale skygger viser sig i sandet. På vej tilbage blev vi stoppet i grænsekontrollen, vi smilede et skandinavisk smil og de smilede tilbage og vi skulde endelig nyde resten af vores ophold - sådan bliver jeg mistænkt for aldrig at lave ballade.
Nedenfor er et billede af et originalt adobe hus. Mange af husene i Marfa er bygget på samme måde, blot vedligeholdt.
Darth Vader / Karl Marx
Det lille svin for neden nåede jeg lige at fange i kameraet før den kamuflerede sig i krattet med de andre svin. Det er ikke så tydeligt på billede men de ligner meget pindsvin, siden deres lange hår stritter i vejret.
Vi så tilmed en vaskebjørn, et dødt tusindben, rullet sammen i en lille spiral, et stinkdyr (dødt), og en Amerikaner der sad på
forsædet til højre for mig, påstod at se en sort bjørn; men det var blevet mørkt og ingen andre så noget, desværre og jeg må sige at der var mange bjørneformede sten langs vejen, når mørket falder på.
Men der findes bjørne i ørkenen, til min overraskelse.
temperaturen i Marfa er ekstrem. Om natten fryser det tørre gule græs til is og om dagen brænder solen som den en varm dansk sommerdag. Det er dog stadig tidligt forår, tænk på sommervejret!
David, jeg bor hos, er en god god mand. Huset han bor i byggede han selv... og nu går han og graver huller i haven til et nyt projekt. ganske flittig, snakkesalig og utrolig venlig. Det er noget af et luksus ophold, siden hans partner og væk lige i ugen som jeg kommer; så jeg har en længe i huset for mig selv, stor seng, badeværelse og alt i minimalistisk indretning. Det er noget historie om Marfa, som er lang og kort fortalt har den rent arkitektonisk taget form efter en Kunstner, Donald Judd - kendt minimalist - flyttede hertil og købte store dele af byen og indrettede kæmpe lokaler til værksted og privat bosted. Sidenhen har folk i byen helt deres byggestil i en Donald judd'sk ånd og derfor er den virkelig stilren og smart af en lille ørkenby at være. mange af husene som bliver bygget her er af meget velhavende mennsker, der har flere huse omkring i verden og Marfa er blevet et sted, som for nogle er smart at bygge en minimalistisk kube, med toilet, bad og køkken og en udsigt over den lange enlige ørken.
Han er jo i grunden også skyld i at jeg kom hertil.. :)