Houston airport.
Det er med trætte øjne jeg kigger ud af dette vindue, uden fornemmelse af det nye klima, siden jeg ikke har været udenfor endnu og temperaturen er temmelig den samme i Frankfurt lufthavn og denne, men jeg har fået fortalt, af kaptainen, over højtaleren, at det er 28 grader uden for vinduet og det passer perfekt med mine forventninger, er bange for at rejsen tog omtrendt 16 timer - jeg fik også set 4 film på en skærm en halv meter fra øjnene, og ingen af dem kan jeg anbefale, udvalget var tarveligt, hovedtelefonerne var dårlige men maden var bedre end forventet og jeg kunne tilmed bestille apfelschorle, halv æblejuice og halv danskvand. Jeg havde plads ud til gangen og manden ved vinduet sov stort set hele vejen, når han ikke så film, derfor ingen grund til at have det hårde plastik gardin trukket fra, altså ingen udsigt til sky-landskaberne, men Mads Mikkelsen spiller i king arthur og er den eneste grund til at se den film hvis man leder efter grund til det, Sandra Bullock og Ryan ? udgjorde den bedste underholdning i en amerikansk komedie, The proposal og jeg havde regnet med at sidde uberørt i halvanden time, men flere gange braste jeg ud i latter med røde våde kinder og forstod snart at jeg var blevet snøret af de klichéfyldte replikker jeg gjorde nøjagtig hvad der forventes; indimellem rejste jeg mig af nødvendighed og ud af et af de andre vinduer så jeg snuden af Grønland og prøvede at tænke over det, men blev svimmel og utilpas ved tanken, skyndte mig på toilettet og tilbage og satte en ny film på, "Secretariat" og så snart at vogne med mere mad blev rullet ned ad gangene.
Det er svært at sige hvor det er i Verden, men her er det Houston lufthavn. Lige til højre for billedet gik der en spinkel dame som arbejder i lufthavnen og på hovedet bar hun en stor bleg chipsfarvet cowboy-hat som tilmed lignede en chips; jeg hæv efter mit kamera for at tage et billede af hende i det neutrale lufthavnslandskab, for hun var det eneste preg der er om til at se hvor man er - foruden skilte, men hun var hurtig bag en søjle og da hun igen var til syne var mit kamera indstillet til at optage video og så var hun væk igen. Men jeg får helt sikkert flere chancer for at fange billeder med karikerer cowboyhatte, det er selvfølgelig ikke en sjældenhed, måske ender jeg med at købe en selv.
Fulgene er Austin's solsorte, alle vegne er de, med ond skratten og ingen særlig respekt for mennsker. De er størrer end solsorte og ser ikke nær så søde ud, nærmere onde, men det gør dem ikke mindre flotte.