I aften løb jeg en tur til Treptower park; den ligger 10 min fra hvor jeg bor. Da jeg kom ind i hvad jeg først troede var parken viste det sig at være et stort sovjetisk monument - havde ventet et monument, men ikke i den størrelsesorden. Mindre kunne vel ikke gøre det. Manden i midten som ikke gør sig så stor på billedet, er kæmpe stor. Jeg nåede at tage nogle billeder af hammen de blev ikke så gode; det nåede at blive mørkt i den tid det tog mig at gå derhen. Det er lige før at det slet ikke giver mening at tage nogle billeder at disse kendte steder; man kan på nettet finde utallige eksempler i alle vinkler, alle tider på dagen, om vinteren, i regnvejr, sne, solskin.. osv. Med google map kan du endnu gå en tur rundt om ham og kigge ind i det rum han står på.
Hvad man ikke kan se herfra er at han står på et svastika, holder en lille på i sine arme og er en rimelig flot mand - sovjetisk soldat.
Det er virkeligt stort og propagandistisk. På vejen op til den sovjetiske helt, er der store relieffer med bl.a. folket der takker soldaterne, den røde hær og sikkert noget jeg ikke kender til, hakket ud i sten.
Jeg uploader lige et par stykker.