I dag fortog jeg undersøgelse af en gratis symaskine jeg fik forærende siden den ikke fungerede som ønsket.
Jeg nød den stille process at løsne små skruer og med en pensel fjerne klumber af støv. Det lod ikke til at påvirke maskinen sønderligt, men ud af det blå gav den en pibende lyd fra sig, og hvor præcis lyden kom fra ved jeg stadig ikke. Det lød mærkeligt og som var den ved at vækkes til live;  så filmede jeg det som virkede så unaturligt, vendte maskinen, som for at bevise at intet gav tegn på at bevæge sig i takt til lyden og intuitivt rører mine fingre ved noget der sender lyden helt væk. Herefter virker maskinen upåklageligt.

Hvid hurtig sne

Ikke som det eneste sted men også i Frankfurt faldt temperaturen og sneen  pludseligt og i et væk og min hue viste sig ikke selvom jeg kiggede og kiggede men spurgte kun lidt efter den, så den følte tilsyneladende ikke at komme tilbage og jeg accepterede hurtigt og har allerede vendet mig til tanken uden en hue.
Til ventre et portræt af Daimlerstrasse 32, solen og en parkeringsplads med pigtråd om sig, sådan er de fleste territorier er markeret i denne del af byen. Det må være noget af betydning vores naboer bygger på og
siden der ikke er mange levende øjne men blot electronisk overvågning, som ikke kan løbe efter eller gøre det

besværligt for tyveknægte, så giver pigtråden vel industriejeren den ro i sindet så han/hun kan sove godt om natten.

Mine planter vokser, og for tiden fører korianderen, på trods af blot at have en tynd rod i den hårde jord giver nye blade af sig.
Løbeskoen bliver luftet for den stinker ganske forfærdeligt og på billedet hjælper den mig med mit sporty udtryk og linker til billedet forneden, min cykle der har fået nyt styrbånd på, igen hvidt som passer til sadlen.

Tilbage til Napoli

I blandt noter og gamle breve fandt jeg en dagbog fra vores tur til Napoli med klassen. Senere den 13 Maj tager vi afsted igen og det bliver meget tænkeligt en fornøjelse men ikke uden det sure.

Det brænder i halsen, sviger i øjnene og alle åbninger anstrenger sig for at nægte adgang til det saltede vand, umuligt, kan det bære mere salt i sig uden da at fortætte sig krystalmønstre og danne flager som minder om is, aldrig aldrig har en vinter været så varm og det er selvfølgelig noget vrøvl, der udsagt i kommunikation ville fortabe sig i tavshed, medmindre lytteren er ledsaget af samme legende sammenligning og ønsker den fortsat, det behøve ikke og appelerer ikke til skriverens hånd, der i dette øjeblik, med utilpashed i blodet, lugter og er omgivet af italienske pizzaer, nu i samme øjeblik serveres en medium Pizza, form: slap cirkel. Vinder over alle pizzaforme med sit håndlavede udtryk.

Boarding om en halv time, franks croissant og sidste italienske Macchiato inden, sød med bitter eftersmag; solen står op bag bjergene, det kan jeg forestille mig, bag den tykke søjle med påklistrede reklamer og andet arkitektur står i vejen, men solen vil frem og reflekterer i alle glatte overflader, klæder ventende flypassagerer med en morgenglorie, fremhæver deres ikkeeksisterende konturlinje. Kaffe macchiatoen forsvandt ind i det somatiske system og fortsætter til hvad ved jeg og jeg spørger mig selv "hvad så", som om jeg var irriteret over min egen simple undren. Napoli, måske kommer jeg igen til November, dypper fødderne og igen hele kroppen og lover mere kontemplation over din uendelige historie, det meste vil jeg praktisere i Frankfurt, for er det ikke at afstand skaber bedre forståelse? Her beklager jeg min koncentration gik af fløjten, bekendte strømmer til og mine læber sender smil. 

En vundet, en tabt

Skakspillere på skolen har nyligt vist deres ansigter og det er sket, i dag, tre gange at vi mødes i Salomo og Charlier atelier til et spil.
Jeg lagde ud med at forskrække med at være en farlig spiller, men har de sidste par gange tabt ansigtet og tabt.
I dag var salomo overlegen og trods jeg vandt andet set, er jeg stadig ikke overbevist om det virkelig var en sejr.
Taktisk er han mig overlegen.

Det regner og i morgen bliver det minus. Det sner i Berlin måske sner det hos jer. Forleden mistede glemte jeg min hue i skolens kantine, men   tog mig ikke af det, siden vejret her gjorde den ligegyldig og i morgen vil jeg mærke savnet.

Weberknecht und Blackbox

Her et billede fra Rundgang udstilling. På vores første sal - en stolt del af vores Altelier, hvor der normalt er køkken - tildækkede jeg udsigten til rummet og mørklagde rummet til ære for min filmvisning. Det var et kæmpe arbejde, som kostede diskussioner og flere arbejdstimer end forventet, men resultatet var tilfredstillende.
Der er langt at falde på øverste trin af stigen, men det gik udemærket og det gav sikkert positivt af sig med en fare så tæt på livet.

Ians har bygget en væg omkring sig, så han har fred til at arbejde med han arbejder med. Jeg sidder på pladsen hvor billedet er vinklet fra og den sorte firkant er lige blevet dækket til med stof. Det skete i start februar, så snart længe siden.




Følgende video fandt jeg i færd med at rydde op. den er fra sidste år, i da jeg afprøvede kameraet filme fra et hul i jorden.
Marcus som fremgår kort i billedet, arbejder i botanisk have og var til tor hjælp de dage hvor jeg filmede.
   

Loegskaerer / Opvasker

Jeg staar op kl. 06.15, moeder klokken 07.00, jeg skaerer loeg, endda stoerre end tennisbolde, saa guleroedder, en anden gröntsag, en tredje og vasker resterne op. Det var i gaar og i dag. Og saa er det slut allerede, luksus.

"Streets on fire" : (

De sidste to dage har jeg arbejdet i Kunsthallen i Mainz, 40 min. i tog fra Frankfurt; endelig et arbejde med penge i og der er gratis kaffe og boblevand, jeg har tysktalende medarbejdere og der er havneudsigt, i dag spiste jeg min frokost i solen og i samme øjeblik
stopper en politi bil bag mig, tre betjente stiger ud hvor den ene af dem spørger hvad jeg får til frokost, jeg siger linser og han smiler og vrisser på næsen; de går forbi og videre ned i en båd, der sejler væk.
I går brugte jeg timer på en skammel med en spartel i højre som fjernede bogstaver der beskriver forhenværende udstilling af kunstneren Roman Signer. Jeg ville gerne have taget et billede af de sammenkrøllede bogstaver som de lå på gulvet og han i mit tøj, men havde ikke mit kamera. Det er ofte jeg ikke kan tage billeder lige når jeg vil, mest når jeg er uden kamera. Bygningen til højre er en Moske jeg passerede første gang et par uger tilbage, på vej hjem.
Det var en dag uden kamera og jeg besluttede at komme tilbage en senere tid med, siden der en  noget sjovt over den. Desværre fik jeg ikke halvmånen med på toppen da jeg stod for tæt på bygningen så perspektivet skærer den væk nedenfor spejler

bygningen sig i en bil. Moskéen er noget iøjenfaldende på en grå morgen på en gade hvor alle andre bygninger har taget ca. samme kulør ligeledes biler som alt andet.
En anden bygning som jeg endnu ikke har fået et billede af, men snart vil, er en jødisk synagoge, der ligger i Mainz. Den er vild og ligger ligeledes på en lille stille, stille lille josefstr. men er selv STOR og råbende, kantet og jeg vil gøre mit bedste for at komme idenfor, siden udefra set ser ud til at være modsat sit ydre indvendig, pudsigt!
Lad jer aldrig lokke ef titlen "streets on fire", selvom Willem Dafoe står på rollelisten, medmindre i vil grine af tørre klichéer og replikker hukket i sten.