tirsdag den 2. Oktober 2012
TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN MOR!
Jeg fornemmer at du får en god dag. Jeg var lige
ved at glemme din fødselsdag, men nåede heldigvis
hjem og tænde for computeren i tide, puha!
/
Små sorte pletter har bredt sig på min atelier plads, vi har undret os over hvor de kommer
fra; kigger man op er der langt til loftet og ingen tegn på fugtig sort masse. Vi har længe omgået os
de mystiske pletter uvidende, så længe at vi tog dem for givet, vaskede dem væk eller lod dem side, da de kommer igen og igen og jeg pakker mit arbejde ind, så det ikke får pletter.
Men det viser sig, hvad jeg aldrig selv havde gættet, det er edderkoppe excrementer.
Der er tydeligvis en et stort antal edderkopper oven over min plads og som duer aflæsser de deres affald uden at tage i betragtning hvad eller hvem de rammer. Men de har ikke overvejet konsekvensen i at blive opdaget og de får sig en overraskelse når vi støvsuger deres små liv, i en pose, og sender dem til det ukendte. Pudsigt ikke, edderkoppe excrementer. Og jeg har på intet tidspunkt sagt at det er ulækkert, men vil holde på at det lidt angst provokernede, hvis man lider (en mild grad) af Araknofobi.
I dag regner det, og med lidt gråt i dråberne, farver det byen og alt udenfor. Jeg sidder på skolen i filmklassen. I går aftes sad jeg her også, og opdagede at jeg havde glemt nøglen, så kunne ikke låse døren efter mig og måtte ringe rundt, uden held, til folk med samme nøgle. Det gik ikke, så jeg cyklede hjem med, krydsede fingre og håb om at det ikke ville udvikle sig til en af de dage, hvor man for skyld for noget, man ikke syntes man kan gøre for, men ikke kan finde andre at bebrejde.
Men jeg slap denne gang for besværet i at forsvare mig selv eller uddele ufølsomme undskyldninger.
I dag tager jeg til mit edderkoppeexcrementbefængte (det overgår det tyske ord - lebensmittelabteilung, men der må være længere tyske ord.. selvfølgelig) atelier
Billederne der følger, hører ikke til ovenstående ord. Det første er endu et billede fra optagelserne til min film, som måske kommer til at hedder "Camera Holocaust" - det står ikke klart endnu om det er det rigtige navn - men billedet er fra anden omgang optagelser. Jeg ønsker at have bedre billeder af kameraet i indpakket tilstand med tilhørende metalpind påsat (for at jeg skule kunne styrrer bevægelserne, når det ligger i hullet, en meter nede i jorden). Men desværre er der kune dette, hvor jeg taper plastikken fast. Det er noget af et arbejde og jeg bekymre mig om det nogen siden får en ende..
Men sådan er det sikkert.
Billedet der følger er fra mit køkken ved solnedgang.
