Ude og hjemme

 Ordnen på disse billeder er kommet galt afsted; men ingen andre, end mig, ville vide det, hvis jeg ikke afslørede det her. Det er i grunden lige meget, hvis ikke fordi jeg netop har taget de første to og det sidste ligger uger tilbage.
Det grønne billede er udsigten fra min altan. Her sidder jeg, når det er varmt; det er uden tvivl det bedste der er gjort for lejligheden, foruden er den ikke meget værd. Alligevel kan jeg lide at bo her, tæt på supermarked og skole.
Der er mange lyde omkring her; kirkeklokker, fly der letter,  tynde vægge som detaljeret oversætter naboernes

gøremål. Nedenunder bor der en lille hund, som i tre dage savnede sin, natarbejdende ejer og hylede sørgeligt på ham. Lyden skar igennem pap og beton, ind i mine ører, sikkert i alle ører i to lejligheders radius. Det resulterede i et lille skinderi mellem mig og hundeejeren; heldigvis forstod hunden hvad jeg sagde, og jeg har ikke hørt den siden.

Mit værelse. Det tager langsomt form. Inspireret af min ven i Marfa, David Landman, prøver jeg hårdnakket at skille mig afmed unødvendige objekter. Det giver en form for frihed og de tilbageblivende

objekter får mere obmærksom.

Her er jeg på tur med Martin Og Melanie. Byen har jeg desværre glemt navnet på, men der er en gennemgående still, som i ser på billedet, af tagsten der fortsætter ned af husenes mure. På museet var der Robert Smithson, som vi kom for at se. Det var udemærket, ikke storslået, men turen i sig selv, var virkelig noget. Martin og Melanie er gode til at besøge lokalområder. I går arrangerede de en tur i en krystal grotte, men ventetiden turen blev så forsinket at jeg sprang fra - senere så jeg billeder af deres tur på facebook og fortrød, kun en smule.