Ja Andreas, det er sandt at jeg er blevet doven i forhold til bloggen; men en kommentar fra dig derom, sætter gang maskineriet igen.
Jeg ville have lagt billeder op fra min gåtur forleden, men det slog mig at jeg ikke har overført dem til min computer endnu, men at de stadig er på kameraet, som ligger i min lejlighed og jeg sidder i bygningen overfor. Men så er er der billeder af det rum jeg sidder i nu, men fra en anden dag. Det er her jeg stepper om morgenen - det er morgen nu, søndag. Efter jeg har skrevet indlægget her, iklæder jeg mig mine stepsko og står imellem de tre sofaer, foran min computer, med Jason Samuel Smidt der demonstrerer øvelser jeg eftergør. Følgende billede er også fra Daimler (navnet kommer af gadenavnet); det er en anden del af
De følgende to billeder er fra scenen i Märchenhütten. Når vi lukker cafeen om aftenen bliver alle stole og bænke båret op på scenen som i kan se her. Jeg er begyndt at tage billeder af det system de bliver stablet på. Der er altid rødt lys når vi lukker og jeg ved endnu ikke hvorfor, men det er flot. Jeg uploader nogle flere når jeg får dem lagt ind fra mit kamera.
Det skyldes sandsynligvis at jeg er begyndt at mærke en hverdag, og derfor ikke opdager alt det der fanger øjne der er nyankommen. Jeg tager stadig en masse billeder og jeg deler dem med glæde.
Men der er farer for at billederne begynder at ligne hinanden, siden jeg bevæger mig inden for et snævert areal.
I går gik jeg på arbejde, dels for at sætte tempoet ned og dels for at kigge på en bro som er ved at blive genopbygget; der var også et loppemarked på vej ind til byen; det er der forresten hver lørdag, og det er virkelig godt. Tøj i store bunker, sko, dimser, møbler, billige strømper og man kan købe tyske pølser i mange varianter, kaffe, pandekager - så i kan forestille jer den søde lugt iblandt skramlet, alle tiders, og vejret syntes til altid at lade solen stå frem når det er markedsdag. jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det tidligere, men der var en lang periode hvor det ikke regnede; det blev der talt meget om og der var en herfra der fortalte mig at det meget sjældent regner i Frankfurt. Det vidste sig ikke at passe, i hvert fald ikke den sidste tid; jeg havde i hvert fald glemt alt om de tanker, før jeg skrev det her.
skolen. Mit værksted ligger i den anden afdeling, men jeg kommer meget her, siden at jeg bor lige overfor og har fået nøgle til dette køkken. Nogle morgner kommer der folk fra skolen og spiser morgenmad, drikker kaffe, snakker. Tre dage om ugen bliver der lavet mad i køkkenet og solgt til fordelagtige priser, til studerende.
Ang. gåturen forleden og forsøget på at komme ned i tempo, skyldes den kommende udstilling på skolen. Der har lagt sig et pres på de studerendes skyldre og det gælder om at håndterer det fornuftigt og dermed ignorere det. Det lykkedes ikke altid og det kan også være ganske produktivt og dermed til gavn for noget. Der er bestemt nogle der er bedre til at håndterer det end andre. Jeg veksler herimellem, og i dag er jeg ganske rolig; måske skyldes det den lange gåtur fra i går. Og arbejdet i Märchenhütten er en god afveksling fra skolens sus. Folkene der er dejligt ubekymrede omkring udstillinger og kunstens mange ansigter og det er en fornøjelse.
Et billede fra en morgen hvor jeg ikke kunne sove, men solopgangen var så smuk, sikkert smukkere end kameraet kan huske. Det er taget hjemme fra mit vindue.