Parisisk jul

Dette indlæg bliver skrevet imens jeg arbejder i Märchenhütten og der bliver fortalt eventyr fra scenen;

huset fyldt med børn og voksene og eventyret froschkönig bliver udført af en pige klædt ud som prinsesse og grønne platisk handsker illustrerer frøen. Børnene kan lide det og iblandt også voksne. Jeg har set det så mange gange, så nu sidder bag den lille bar med min computer i skødet og skriver på dette indlæg. Det er efterhånden det sted jeg kommer hvor internetforbindelsen er stærkest. Håber det ikke bliver ved således ellers bliver det svært at holde bloggen ved lige.

I dag får jeg sandsynligvis tid med internettet, siden forestillingerne bliver gentaget fire gange; fore gange snehvide og fire gange fiskermanden og hans kone. Normalt nyder jeg gerne forestillingerne og gerne 2 gange på en dag; imellem jul og nytår er de fleste skuespillere hjemme i Berlin og derfor er kun et par 3 af dem der er her til at spille deres roller.

Men det er nu stadig fornøjeligt at være her. De to der bestyrer baren er virkelig gode mennesker; de kører hjem til Berlin i nat, tilbød mig et sæde i bilen og tilmed at sove hos dem hvis jeg ikke havde et andet sted. Men efter at have kørt til Paris og tilbage er jeg ret så udmattet og ønsker bare ro herhjemme, dage hvor jeg ikke behøver at farer ud af den lille lejlighed. Silvester, det nye år, bliver indtaget fra Frankfurt og muligvis fra et diskotek ikke langt fra hvor jeg bor.

I Paris gik jeg med Signe rundt i et kvarter hvor jeg før boede, med blot 18 år, og på billedet nedenforer er den telefonboks hvor jeg ofte stod med Kamma i den anden ende af røret, grædende over hvor svært det var at være 18 år, puh ha at jeg ikke er atten mere - men nu 25 år og føler mig voksen som aldrig før. Tak fordi du betalte telefonregningen, Kamma.

Notre Dame jule aften, mylder af mennesker og en skubben og masen og folk på vej ud og ind og somme tider nogle forsøgte at lytte til koret eller præsten; koret sang både ved alteret og på skærme opsat rundt i kirken. Jeg tror julestemningen blev bevaret hos folkene på siddepladserne og nåede ikke ud til mylderet, men vi fik alle en juleoplevelse inden i Notre Dame, det var jo det vi kom efter.

Dette billede virker måske sørgeligt for hvad det viser, men det er blevet et muntert minde for 2011's jul med signe; en anledning til at gå direkte til desserten, to farverige franske træstammer, den ene grøn med fluesvamp og den anden mere brun og stilet - til min overraskelse smagte den skrigende grønne bedre end den mere ægte skildret - og kort efter med fart ud af døren for at nå koncerten kl. 23.00 i Notre Dame og med en fornem plads i køen som gjorde at også vi fik vores fødder inden for porten og ikke måtte nøje med præsten på storskærm og koret igennem højtalere - altså fik vi en mere direkte og autentisk oplevelse; men jeg ved ikk hvor den blev af mellem alle de andre, det var slet ikke til at dele mellem så mange.
Jeg fik vist ikke skrevet at det er vores julemiddag der ligger der på gulvet. Det gør sig ikke så appetitlig  som den ligger den med skår og støv

Ikke noget Paris uden Eiffel og her er den beskedent skildret i baggrunden, taget fra rulletrappen i Pompidou centret. Det har ikke før haft betydning for mig hvorvidt jeg også skulle derop; nu har jeg også været der.