Tysk er svært.
I dag var jeg træt efter skole, slidt. Jeg var svag og lod mig overrumple af tanker, som "der er laaaaang vej endnu" og "tysk er det mest kompliziert sprog i verden" Vores lære lod sig inspirer af mig da hun skrev obwohl ich müde bin ich zur schule gehen .. noget i den retning.
Jeg cyklede mig hjem efter skole, aflyste en aftale og faldt i søvn. I min drøm var jeg venner med en masse dyr som jeg kunne tale med, bl.a. en lille fisk.
Min wochenende var yderst aktiv; takket været min skønne cykel kan jeg komme rundt, nemt og gratis. Selvom jeg godt nok var ved at få en bøde i går af politiet. Det var noget forskrækkende; de kalder på en over en højtaler, mit på gaden; og jeg fattede jo ikke at det var mig kaldte på, så jeg kørte bare videre. Men de blev ved med at køre efter mig og til sidst genkendte jeg nogle tyske ord ".. die dame mit rucksäcken" så jeg holdt ind til siden og fik en tysk politimand foran mig - Puha! jeg slap med en advarsel, ellers koster det 100 € .. at køre over for rødt lys. Einshuldiegum

Jeg tilføjer billeder fra nogle af de steder jeg har været weekenden. Et vældig sejt sted er Tempelhofer Flughafen park. En lufthavn som blev nedlagt i 2008, og nu virker som park. Kæmpe grønne arealer og asfaltedede baner hvor der cykles og på andre hjul færdes.




Det ser tomt ud på billederne, men der var ret mange arrangementer i gang da jeg kom. Bla. en street dance konkurrence, med dansere fra Paris og berlin - jeg følte bestemt at have skudt papegøjen i det øjeblik.

Et andet sted som fremstår meget kedeligt og ligegyldigt og som der, sjovt nok, med vilje er gjort alt muligt for netop at gøre usynligt for fremtiden. Det er her Hitlers bunker fandt sted under 2 verdenskrig og hvor han begik selvmord og efterfølgende brændte med sin kone. Selvom det er med en ambivalent følelse i maven, syntes jeg det er morsomt (og dog, forstå mig ret) hvordan stedet så overlagt er forsøgt indskrevet i den berlinske glemmebog. I hvert fald når man tænker på hvad byplanlæggerne overvejede da de skulle renovere stedet:  - Hmm.. noget kedeligt..? Parkerings plads! ja! Parkeringspladser er rigtignok noget af det mest kedelige sted man kan bygge.



Stedet ligger blot 5 min. fra det kæmpe mindesmærke for de myrdede jøder under anden verdenskrig. Det er måske på sin plads, rent etisk.

Hmm.. der er mere! men jeg er træt. Eller nu oploader jeg lige et par fra et andet spændende sted: Reichstag.
Jeg undskylder for de lidt tørre billeder jeg vedhæfter; jeg forsøger at tage nogle mere farverige til næste gang. Men historierne er spændende.

En fra mit tyske hold, han er Brazilien, snakkede jeg med på vej op ad trappen til klassen, fortalte mig at han havde boet i berlin i 3 tre år, London i 10 år og han regnede med at flytte til asien om.. ved ikke hvornår. Han syntes det er svært her i Europa, så han vidste med sikkerhed at han ikke kunne blive boende "..the European mentalitet mann.. you know what I mean?"  jeg nikkede indforstået, selvom jeg nok indgår i puljen med europæisk mentalitet. Og han forsatte ".. they just don't know what they got"
Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af det, eller om jeg føler mig fattigere eller rigere. Det gav et stød i maven. Tomme tomme verden og dog så fuld af alt muligt gyldigt.



















Og billeder af noget som jeg bare finder irriterende og jeg arbejder på at beskrive hvorfor. Måske det kommer på et senere tidspunkt. De er taget inde i reichstag; reklamer karmofleret som spil og underholdning.