Hmm.. jeg har fået til vane at skrive på bloggen meget sent om aftenen; som sådan er der ikke noget galt med det, men men i går hastede jeg igennem hvad jeg gerne ville nå at skrive, fordi jeg var træt og.. egentligt meget træt. Nu er klokken 23.25, igen, og jeg har så meget på hjertet! Men ordene kommer ikke altid ud sådan som meningen var.
Når jeg skriver herinde forestiller jeg mig at i alle sammen sidder samlet; læser og griner over hvad jeg laver; griner når jeg gør noget sjovt og diskuterer de vigtige beretninger jeg kommer med ang. monumenter og berlinsk historie; tæller hvor mange gange jeg omtaler Fenchel te, min cykel, offentlige skulpturer und so weiter. ikke at forglemme min fremgang med tysk tale.
I kan jo evt. leje en forsamlingssal hver lørdag og projektere min blog op på en væg, så i allesammen kan se med på samme tid. I kan også invitere Benny, så han kan følge med! Det ville glæde mig meget - ikke nogen dårlig ide. Det kunne zum beispiel foregå i Slagelse - http://www.vestsj-forsamlingshuse.dk/hus17.htm - så alle går på kompromis i forhold til rejsen  og billetten. Det er vigtigt at Alexander ikke er for træt, så han kan følge ordentligt med og ikke larmer.

Nu går tiden stærkt, så jeg uploader nogle billeder. Jeg tog et billede i dag som afsked med min plads her foran computeren, med udsigt ud til anzengruber str. og stadtbad Neukölln.




















For nogle uger siden dokumenterede jeg mit hår efter at have haft det flettet hele dagen; men så glemte jeg helt at dele det med jer, så nu får i det lidt forsinket. Det var som at være en helt anden; da jeg kom i skole næste dag, ventede jeg folks reaktion, men ingen sagde noget.

Jeg har også været ude meget de sidste par dage, men glemmer ofte mit kamera. Ikke i går, da jeg tog hele vejen til Kollwitzstrasse (langt væk fra hvor jeg bor, 35 min i tog) for at se en udstilling, som viste sig at være "åben", men skulle ses fra gaden gemmen vinduet ind til galleriet. Det er bestemt en god ide med sådanne udstillinger, men jeg var klar på noget mere socialt den aften. Videoerne var gode, så jeg stod på gaden i 40 min, og tog toget hjem igen. Måske får jeg det til at lyde trist, men det var faktisk ok, selvom jeg følte mig fjollet ved at være taget den hele vej, for at kigge gennem et vindue.

I dag har jeg lavet lektier, arbejdet med Aleksander og Kristian, været til hans søn Vito's fødselsdag og tænkt og tænkt på hvad Benny skal have i fødselsdagsgave; nu ved jeg det.
I morgen vil jeg tage over til Treptower park, igen, for at finde den sovjetiske forlystelsespark; den er rimelig stor, så det er mærkeligt at jeg ikke fandt den. Om aftenen skal jeg til step og forhåbentlig møder jeg en flot mand der hedder Chris, men det er vist ikke så sikkert. - jeg melder tilbage.
inden da skal jeg forresten bruge tid på at chikanere en mand der hedder Kenneth Andersen. Han har hentet to plexiglasplader som jeg fik sat frem til ham på brandts klædefabrik, men har aldrig betalt for dem, 700 kr. Den sidste besked jeg fik fra ham, på gul&gratis, var "det må være en fejl at pengene ikke er gået ind, jeg sætter dem ind på mandag" og nu er han ikke til at få fat i; til gengæld er han aktiv på facebook og andre steder på gul&gratis. jeg har fundet frem til ham på krak og fundet ham på facebook; det bliver min nye hoppy af skrive til ham jævnligt.

I søndags løb jeg i Treptower; prøvede forgæves at finde et stort område hvor der ligger en tidligere sovjetisk forlystelsespark; den skulle ikke være så svær at finde, men jeg var i tidspress og havde glemt mit ur, så det blev et halvhjertet forsøg. Til gengæld fandt jeg andet spændende og andet. Der var nogle sculpture, som jeg undrer mig over - ikke i lang tid - jeg tænker tit på offentlige skulpturer og undre mig over dem. Det er ikke altid nemt at finde noget information om dem; de er der bare. Jeg vil prøve at samle billeder af offentlige skulpturer, og dele dem med jer. Så kan i evt. komme med kommentarer, det kunne være sjovt! Her kommer et par stykker. Alle fra Treptower park.

Tilføj billedtekst

.. Den her er ikke fra Treptower park. Men Marianne platz

Jeg har forresten fået scannet tegningen ind, som min klassekammerat Roberto lavede til mig.  Det var så rørende, han sad i timen og tegnede den til mig. Det skal siges at han er ikke fuldt tilstede i timen. Han tager rimelig mange forskellige stoffer; måske er det derfor han altid har sorte solbriller på. Jeg har ikke en gang set hans øjne. på billedet har han portrætteret de fire "drenge" som i pausen og efter skolen ryger fede og drikker øl. Utrolig underholdende på hver sin måde. Fra venstre er det Roberto selv fra El salvador, så Garrett fra Irland - flere gange bukkede jeg under for min latter som spruttede ud i klassen, når han skulle læse højt; men jeg prøvede virkelig at holde det tilbage; han lyder fuldstændig som når man får sin computer til at læse en dansk tekst højt; det kommer der også en meget hård accent ud af, da den er programmeret til engelsk tale - næste karakter er Damanda, Britisk med Indiske forældre og standupkomiker og yderst til Højre Helio fra Brazilien. 

 

Jeg har billeder af nogle af dem, ja dem uploader jeg også lige.  

Roberto

Garrett

Daimanda

Her er jeg med Jose. Ham jeg imponerede bed at kunne stave til Mitfahrgelegenheit.

Nu må jeg i seng

Tænk at det allerede er d. 24 september - jeg kan høre min bofælle grine i køkkenet, det gør han stort set altid; efter at have lært ham bedre at kende ved jeg at han ikke altid griner når han syntes noget er sjovt, sådan reagerer han bare.
I går og i dag og senere i dag igen, stepper jeg på livet løs. Derrick Grant, som jeg uploadede en video med tidligere, underviser. Puha, hvor er han sej. Det er lidt svært at følge med på mittelstufe holdet, men der er heldigvis andre i samme situation. Vi kæmper, men han er jo heeelt vild! Ekstremt rytmisk, som om han aldrig har lavet andet. Tilmed bære han en T-shirt i klassen hvor der står "TAP rules" på, med store lilla bogstaver på - så nu er jeg ikke i tvivl. Han står for det meste med ryggen til, så det er denne tekst, hans fødder og så et smilende ansigt i spejlet, vi alle fokuserer på.
Kl. 20.30 er der step jam henne på skolen og selvom det er en kamp for mig at stille op, så gør jeg det fordi det er god træning. Der er mange som er ret dygtige; så jeg må lige bide min stolthed i mig, når jeg skal jame ind i en cirkel af stepdansere. Når man er så nervøs som jeg er det somme tider svært at holde rytmen, som absolut det vigtigste, naturligvis. Men men det går fremad og jeg har indtil videre fundet alle stepdansere meget sympatiske. Meri udtalte sig en dag, efter at have vist hende en step video, at man da umuligt kan være et arrogant/selvhøjtidligt menneske, hvis man danser step - det har jeg tænkt på siden. Og det er sandt at det passer ret dårligt sammen - selvom jeg kan forestille mig Fred Astaire med stjernenykker, men det er også en anden tid. bla bla Nok om step
Her til morgen havde jeg en aftale med Mattis (bofælle) at han skulle lave English breakfast. Det var lækkert, men tungt og fedt. Det er svært at stoppe med at spise når maden er så sød og saltet; det giver nok bagslag på min hud senere, men godt smagte det. Jeg tror Mattis blev noget overrasket over hvor meget jeg kan spise, det er også ret meget, hvorfor mon? kan ikke forstå hvis jeg virkelig har brug for det? Any ways, jeg uploader et par billleder fra vores morgenmad.

Maria i den gule trøje bor jeg også sammen med. Hun er lige kommet hjem fra istanbul, så jeg har ikke set så meget til hende. Desværre er hun blevet syg, først med feber, så mavesmerter og nu har hun fået røde knopper over det hele. Så jeg måtte ikke tage billeder af hende.
Hun danser lindy hop og charleston!
Jeg kommer nok til at savne at bo her.






Jeg har forresten fundet et super godt lift på Mitfahrengelegenheit. Jeg imponererede Jose fra min tysk klasse, forleden da jeg skrev det ned til ham og undlod at forklare hvor mange gange jeg har skrevet og stavet det forkert. Så han så meget imponeret på mig og sagde "you are really smart Billie"! - Sådan kan man hurtigt gøre sig interessant. Ja og nu er vi facebookvenner.
Mht. liftet er det en som kører til frankfurt i en lille transporter. Så jeg kan have min cykel og alt mit habengut med for 37 € - super pris! Tilmed vil han hente mig hvor jeg bor i berlin og sætte mig af i Frankfurt på hvilken adresse jeg vil, Klasse!!

I fredags, i går, var min sidste dag i skole. Jeg er blevet så glad for stort set alle i klassen, men der er bestemt nogle yndlinge. Zum beispiel Hoa, fra Vietnam, som bor sammen med hendes tre børn her i berlin; jeg ved ikke hvad hun arbejder med - det er lidt svært kommunikere - men hun elsker at bowle. Ej, der er så mange søde og jeg vil så gerne skrive om dem, men jeg må løbe. Tap jam starter om en halb stund.
Jeg uploader snart et tegning som Roberto fra min klasse tegnede til mig på den sidste dag. Det var så rørende, og han er virkelig et sjovt menneske. Den skal lige scannes. jeg vender tilbage!

 

Jeg tog mig sammen til jam'en og brugte mit kamera lidt. Men det føltes ikke så godt at side med det, så videoen er kort. Men prøv lige at se engang! Han er helt fantastisk. Desværre var jam'en ikke indrettet så jeg følte at kunne deltage. De var simpelthen for dygtige, og hvis man ville jame, var det op på scenen alene med et piano og en bas spiller og publikum... 

Derrick Grant var ellers meget insisterende mht. at jeg skulle steppe og foreslå sågar at vi kunne jame sammen. Han prøvede tilmed at finde mine step sko, mens jeg rationelt prøvede at forklarer hvordan det hænger sammen i forhold til at jeg ikke tør, for meget lys på scenen, for mange publikummer, har ikke lært at holde rytmen, samtidigt med at jeg var angst for at han skulle finde min taske med skoene i. Jeg ville nok ikke dø af det.. Jeg er ham alligevel evigt taknemmelig for det tilbud, men jeg kunne ikke se det ske. Forhåbentlig en gang i fremtiden.

I aften løb jeg en tur til Treptower park; den ligger 10 min fra hvor jeg bor.  Da jeg kom ind i hvad jeg først troede var parken viste det sig at være et stort sovjetisk monument - havde ventet et monument, men ikke i den størrelsesorden. Mindre kunne vel ikke gøre det. Manden i midten som ikke gør sig så stor på billedet, er kæmpe stor. Jeg nåede at tage nogle billeder af hammen de blev ikke så gode; det nåede at blive mørkt i den tid det tog mig at gå derhen. Det er lige før at det slet ikke giver mening at tage nogle billeder at disse kendte steder; man kan på nettet finde utallige eksempler i alle vinkler, alle tider på dagen, om vinteren, i regnvejr, sne, solskin.. osv. Med google map kan du endnu gå en tur rundt om ham og kigge ind i det rum han står på.
Hvad man ikke kan se herfra er at han står på et svastika, holder en lille på i sine arme og er en rimelig flot mand - sovjetisk soldat.
Det er virkeligt stort og propagandistisk. På vejen op til den sovjetiske helt, er der store relieffer med bl.a. folket der takker soldaterne, den røde hær og sikkert noget jeg ikke kender til, hakket ud i sten.
Jeg uploader lige et par stykker.

Jeg har lige læst Nissen og Spekhøkeren af H.C. Andersen, Wunderbar. I forbindelse med et Danskfag, jeg tager over internettet, skal jeg læse tekster af danske forfattere. Jeg har aldrig selv læst tekster af ham, men han er jo virkelig fantastisk. Skyggen læste jeg for tid siden, auch wunderbar!

i Nissen og spekhøkeren sidder studenten i sin kvistlejlighed, som bliver forvandlet til et paradis alt imens han fordyber sig i en poesibog - rørende. Nissen ser det hele gennem nøglehullet og vil så gerne bo hos studenten; men vælger alligevel at sove hos Spekhøkeren, hvor der er varm gråd med smør. Nissen gør op med sig selv at han ikke kan foretrække det ene for det andet, men vil have begge dele. Og H.C. Andersen skriver - "Og det var ganske menneskeligt" Og det er det jo virkeligt! 

I går fik Aleksander Komarov nyt studie, hvor vi skal mødes fremover, og jeg bruge det også når de ikke er der, sehr toll. Det skal lige indtages og bruges. Mandag har vi første arbejdsdag derhenne.

Øv, jeg havde lige skrevet en masse, men kom til at slette det. Surt. Gider ikke skrive det igen, det føles så tomt.

Men Naja Tak for besøget, og her er det eneste billede jeg fik taget af dig -

Håber din udstilling går godt. Det gør den sikkert. Du er sej.




Se et billede jeg fandt på min telefon. Savner dig Alexander ven. Du er så sej at du allerede kan cykle. Næste gang vi ses cykler vi en tur. 

Øv, jeg kan ikke nå at stemme. Var på den danske ambassade i dag, en dag for sent; brevet skal åbenbart være i Odense i morgen for at blive talt med. Jeg var på Hamburger Bahnhaupf i to timer for at spørge folk, som lignede de skulle til Danmark, om de ville tage mit brev med til Odense.. uden held, leider!
Det var ellers tæt på, da jeg mødte en Amerikansk pige som skulle til København; hun troede ikke nok på sagen! Forbandet. Nu ligger brevet her på skrivebordet. Hvor er det trist. Håber det går godt alligevel. Hvad kan man gøre? Det gør mig helt modlos. Måske mest pga. alt den tid jeg har brugt. Uden held! Hvornår skal jeg smide det ud? Nu? Eller: Man kunne måske poste det på facebook.. men så skal jeg ud at cykle igen. Mine lunger er helt sorte af bilos. Den danske Ambassade ligger langt væk. Man kører dertil ad trafikerede veje, lange og brede. Jeg gider ikke at cykle mere. Der var en anden på Den Danske ambassade som havde misforstået fristen for at stemme. Hun tager til Danmark, kun for at stemme. Det gør jeg altså ikke. 

Hallo Signe: Jeg har med dig i tankerne arrangeret maden her; ost, honning, æble og basilikum. Jeg blev så glad da man her i Berlin betaler 1,5 € for skimmelost, ja hvad er det egentligt, 12 kr. Wunderbare. Ind til videre har jeg spist det stort set hver dag - men det er ikke meningen at det skal fortsætte. Jeg vil gerne kaste mig ud i tyske specialiteter, såsom Wurzts und Sauerkraut; det er måske for oplagt. Noget andet finder jeg på.
Mattis, fra Hanover, som jeg bor med er hvad angår mad noget uinspirerende, men heldigvis ganske underholdende - magen til kredsen person skal man lede længe efter. Chokopops og spagetti med kødsovs
er her masser af. Faktisk er det meget lækkert og jeg kan heller ikke sige nej, hvis han byder på en portion chokoladeknas mit Milch.
Flere gange har jeg forsøgt at lave mad; han har stirret tomt på tallerknen, nipper til spidsen af bunken på gafflen og siger, jahh, schön, not my favorit, aber es ist okay! - Bagte cellerier, skimmelost med honning, BANANKAGE (måske du forstår, Signe, i dette tilfælde), alt med kartofler! Men ikke et ondt ord om ham; ganske særligt sødt væsen - som bruger omtrendt 6 stykker sukkerknalder i sin thé.. Ich vorstehe nicht.
Som i kan se bliver det tyske sprog langsomt integreret her på bloggen. Med tiden forventer jeg at kunne formulerer længere og længere og længererere sætninger.

Rugbrødet er lavet af din surdej Kamma.
Den hjemmelavede honning, Signe, er desværre spist væk. Du kan hilse din Onkel mange gange fra mig og sige at den er virkelig virkelig lækker. Måske er et bistade en udemærket tilføjelse til vores fremtidige æbleplantage?

Måske vi skal oprette en fælles blog, hvor vi kan dele mad oplevelser på - Signe?







Her er et billede af min genbo's lejlighed. Jeg har studeret den lidt og undret mig over det røde lys. Apropos vores samtale - til min afskedsmiddag - om hvorvidt det er lovligt at kigge ind ad andre folks vinduer. Måske er dette billede ulovligt ?

Det her tog jeg lige efter det ovenover med vinduet, i forsøg på at fange den orange bil sammen med de to andre orange og røde flader. udemærket match.

Udsigt fra en utrolig lækker lejlighed jeg var i i aftes. Lejligheden tilhøre Aleksander Komarov og Susanna, som jeg assisterer/hjælper.  Den bliver brugt til et kunstner residens, til at researche. Rimelig lækker og rumlig.

Nu skal det hele ikke kun handle om stepdans... men jeg var til en helt fantastisk koncert denne lørdag aften, med Thomas Marek. Jeg er lidt forelsket i ham.
Jeg har lige fundet en ny video med ham på youtube, så den får lov at spille på bloggen.

Fennikel te parken er drukket og jeg har ikke fået nok. Fortsættelse følger.

Først: Tak Tak Tak Anne-Marie for de link til step skoler du sendte, det gjorde godt.
Jeg besøgte en af skolerne den anden dag, Blue Tap, den ligger ret tæt på hvor jeg bor. Min timing var perfekt; step læreren starter nyt hold op og hun syntes bestemt at jeg skal komme forbi og være med når jeg har tid - perfekt. En af step lærerne fra Herräng viser sig at skulle optræde lørdag aften - i aften - med en klaverspiller og måske en bas; det skal jeg afgjort hen og se. for det tredje, bedst af alt, kommer Derrick Grant - jeg prøver at uploade noget fra youtube med ham -  og afholder workshop på skolen. Heldigt!

Tysk er svært.
I dag var jeg træt efter skole, slidt. Jeg var svag og lod mig overrumple af tanker, som "der er laaaaang vej endnu" og "tysk er det mest kompliziert sprog i verden" Vores lære lod sig inspirer af mig da hun skrev obwohl ich müde bin ich zur schule gehen .. noget i den retning.
Jeg cyklede mig hjem efter skole, aflyste en aftale og faldt i søvn. I min drøm var jeg venner med en masse dyr som jeg kunne tale med, bl.a. en lille fisk.
Min wochenende var yderst aktiv; takket været min skønne cykel kan jeg komme rundt, nemt og gratis. Selvom jeg godt nok var ved at få en bøde i går af politiet. Det var noget forskrækkende; de kalder på en over en højtaler, mit på gaden; og jeg fattede jo ikke at det var mig kaldte på, så jeg kørte bare videre. Men de blev ved med at køre efter mig og til sidst genkendte jeg nogle tyske ord ".. die dame mit rucksäcken" så jeg holdt ind til siden og fik en tysk politimand foran mig - Puha! jeg slap med en advarsel, ellers koster det 100 € .. at køre over for rødt lys. Einshuldiegum

Jeg tilføjer billeder fra nogle af de steder jeg har været weekenden. Et vældig sejt sted er Tempelhofer Flughafen park. En lufthavn som blev nedlagt i 2008, og nu virker som park. Kæmpe grønne arealer og asfaltedede baner hvor der cykles og på andre hjul færdes.

Det ser tomt ud på billederne, men der var ret mange arrangementer i gang da jeg kom. Bla. en street dance konkurrence, med dansere fra Paris og berlin - jeg følte bestemt at have skudt papegøjen i det øjeblik.

Et andet sted som fremstår meget kedeligt og ligegyldigt og som der, sjovt nok, med vilje er gjort alt muligt for netop at gøre usynligt for fremtiden. Det er her Hitlers bunker fandt sted under 2 verdenskrig og hvor han begik selvmord og efterfølgende brændte med sin kone. Selvom det er med en ambivalent følelse i maven, syntes jeg det er morsomt (og dog, forstå mig ret) hvordan stedet så overlagt er forsøgt indskrevet i den berlinske glemmebog. I hvert fald når man tænker på hvad byplanlæggerne overvejede da de skulle renovere stedet:  - Hmm.. noget kedeligt..? Parkerings plads! ja! Parkeringspladser er rigtignok noget af det mest kedelige sted man kan bygge.



Stedet ligger blot 5 min. fra det kæmpe mindesmærke for de myrdede jøder under anden verdenskrig. Det er måske på sin plads, rent etisk.

Hmm.. der er mere! men jeg er træt. Eller nu oploader jeg lige et par fra et andet spændende sted: Reichstag.
Jeg undskylder for de lidt tørre billeder jeg vedhæfter; jeg forsøger at tage nogle mere farverige til næste gang. Men historierne er spændende.

En fra mit tyske hold, han er Brazilien, snakkede jeg med på vej op ad trappen til klassen, fortalte mig at han havde boet i berlin i 3 tre år, London i 10 år og han regnede med at flytte til asien om.. ved ikke hvornår. Han syntes det er svært her i Europa, så han vidste med sikkerhed at han ikke kunne blive boende "..the European mentalitet mann.. you know what I mean?"  jeg nikkede indforstået, selvom jeg nok indgår i puljen med europæisk mentalitet. Og han forsatte ".. they just don't know what they got"
Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af det, eller om jeg føler mig fattigere eller rigere. Det gav et stød i maven. Tomme tomme verden og dog så fuld af alt muligt gyldigt.

Og billeder af noget som jeg bare finder irriterende og jeg arbejder på at beskrive hvorfor. Måske det kommer på et senere tidspunkt. De er taget inde i reichstag; reklamer karmofleret som spil og underholdning.  

 

En seng jeg sov i,

Her sov jeg hjemme hos Lise; efter egen bedømmelse var det faktisk ret lækkert men kameraet skildre rummet meget forskelligt, så i får alle tre udgaver. Det var stort set mørkt hele tiden; morgnerne var noget forvirrende uden sollys.










Mit værelse i Neuköll, med masser af plads til yoga
og andet fysisk bevægelse. Fenchel (fennikel) te er et stort hit her i Tyskland, om jeg syntes det er lækkert - ja - og drikker det så ofte som muligt. Jeg siger til når jeg har fået nok. Indtil videre er jeg oppe på 10 kopper siden jeg kom, så der er langt igen, i bliver holdt underrettet!!

Nu i Berlin

Jeg er lige her i Berlin og har heldigvis ikke tid til at savne alle jer som jeg elsker højere end mine ord kan forklare. Mit hovede er fyldt med tysk grammatik, berlinsk bilos, nye mennesker jeg møder, tanken om at jeg i morgen skal danse lindy hop i morgen 20.15 med mine to bofæller og den her sang spiller i radionen - http://youtu.be/8wAPaJW2hf8

Denne her blog vil jeg prøve at holde kørende til jer som vil følge med i små og store detaljer af hvad jeg laver i Tyskland. Til mig selv bliver den også skrevet; når jeg ikke er 25 år mere.

Som nogle af jer lagde øre til bekymrede jeg mig en hel del om min cykel, som skulle med til berlin; det er den kommet, den er her, efter lang rejse er den her. Omtrendt den bedste beslutning iblandt flere jeg har gjort mig. Jeg cykler og cykler og ser berlin fra nye og smukkere sider end tidligere; somme tider med livet som indsat, kørende på Karl-Marx strasse eller Sonnenallee, puhhaa der ikke er meget til over for bløde cyklister.
Jeg medsender et par dokumenterende billeder fra cyklens rejse fra københavn til Berlin Hauptbahnhof hvor hun bliver pakket ud og samlet til hel igen. Det var herligt siger jeg jer! Hun strålede da hun blev sat sammen og stod som hel foran mig; desværre fik jeg ikke den sejr at kører afsted efter forestillingen. Gearet var blevet skilt ad og det var for meget for mig at regne ud at sætte det rigtigt sammen igen. Så jeg måtte overlade hende til natten og tage hjem til Lise ved Bornholmerstr.
Der kommer også et par billeder af min seng de første dage i berlin, hjemme i Lise gang, hvor jeg sov på en hems i gangen til lejligheden - jeg tog tre billeder som skildre rummet på forskellig vis, i må vælge en mellemting for at gøre en rigtig ide.

Bloggen her laver jeg fordi du gav mig ideen Sandra og for at kunne skrive "blogger" på mit CV og for at vise alle de dokumenterende billeder jeg tage hele tiden og aldrig får vist til nogen fordi de ikke er flotte alene, men her kommer de nok til sin ret som en helhed, og for at du, søde Mor, kan læse om mig indimellem og i det hele taget for at gøre afstanden endnu kortere mellem hvor i og jeg er.
Til alle som jeg elsker.

Hjemme på Moselgade, Amager. Hun var for stor til kassen, så jeg måtte skære kassen lidt til så det hele kunne være der. Den ene pedal stikker ud for oven og danner en slags snabel form.

Her på Hauptbahnhof. Turen gik som planlagt.

Hun blev næsten samlet til hel igen. Desværre glemte jeg hvordan man samler gearene, så jeg måtte få hjælp af en cykelsmed, før hun kunne køre igen.