Lyd fra Hamburg

Gåtur test#002

Udsigt til dem der venter

Her fra mit vindue en udsigt til Finanz amt Frankfurt. Jeg flytter ud herfra på søndag efter tre måneder, på samme værelse med M. Kohout.
Vejen går til Hamburg d. 5 Oktober.
Overgangen følger i detaljer, måske. Bloggen er usikker ikke til at stole på, vide sig sikker eller sætte sin lid til. Med ro i sjælen må man kigge forbi i ny og næ og se om nyt er at hente. Den har sovet længe, udgivet sig som udtørret og færdig, men muligheden for et nyt frembrud/udbrud ligger i kortene.
Alles gut

Det slutter her

Jeg tror det slutter her. Hverdagen har taget over, jeg finder ikke inspirationen, mit kamera forsvandt
med regionaltoget til Napoli og jeg regner med at have mistet mine læsere.
Men følgende to billeder fra Sulfatara fik jeg tilsendt af en ven som deltog i udflugten til Vulkanen.
Et levende/sovende krater, der næsten konstant udånder varm varm damp - det siges at huden bliver baby blød hvis man omgiver sig med dampen længe nok. Det lugter af rådne æg, men bortset fra det skulle det kun gøre godt.

Fra Rusland

Endnu en imponerende hårpragt. Jeg tror hun hedder Svetlana. Til undervisningen var håret sat op på forskellig vis, tydeligvis gjort med øvet hånd.

Fra Odessa til Stockholm

Sergei, han danser til højre for sin søsters røde hår; jeg mødte ham til en step festival i Prag. Han er stille, høj, virker umiddelbart genert; han kan danse godt så godt at jeg siden har holdt øje med ham. Vi fik kun talt meget kort i Prag, han sagde ikke meget og jeg måtte fører ordene og de blev til spørgsmål, han svarede kort på hver enkelt; det hørte op da jeg ikke havde flere. Han rejste sig for at hente noget eller blot forsvinde, for han kom ikke tilbage, selv om han spurgte om jeg ville holde pladsen til ham. Han forsvandt ind på dansegulvet, hvor han med sig selv dansede, ikke som de andre, men en sjælden dans.
Det var en god overraskelse da jeg så mødte ham i Stockholm, han var med sin søster og han introduserede hende for mig, men jeg husker ikke hendes navn. Hun ligner ham ikke, men er mere rundkindet, smuk med langt rødt hår.
Det var deres første gang til Stepfestivallen i Stockholm; det var min anden gang.
Til en åbningsfest dansede de sammen, begge to danser godt, han mere kontrolleret, hun mere legende.
Senere sang og rappede de til hinanden, musikken overdøvede dem næsten, men jeg stod ved siden af. I et par sekunder tillod jeg mig blot at stirrer på dem, men de bed ikke mærke i mig.
Vi sov på den samme danseskole sammen med mange andre fra festivallen. En nat kom jeg sent hjem og Sergei sad i køkkenet og ventede på hans søster børstede sine tænder. Vi hviskede for ikke at vække de andre.  Han sagde det er koldt i Stockholm, at de ikke var vandt til den slags vejr i Odessa. Han lærer sin søster step dans og han sagde at hun har talent. Han fortæller mig at Oddessa betyder 'uden vand' - måske på Ukrainsk; han taler mest russisk, det gør man i Odessa. Før hen hed Odessa noget andet som betød 'meget vand' (ca.), men siden alt vandet er saltet og der er svært adgang til ferksvand, ændrede man navnet til 'uden vand'. Han taler stolt om Odessa.
Jeg fulgte de to søskene og bed mærke i Sergei beundring af hans søster; han talte kun positivt om hende og smiler og griner når hun taler. De bevægede sig omkring i festsalen, hun forrest, fulgt af det lange røde hår og Sergei med et lidt foroverbøjet hoved.

I dag fortog jeg undersøgelse af en gratis symaskine jeg fik forærende siden den ikke fungerede som ønsket.
Jeg nød den stille process at løsne små skruer og med en pensel fjerne klumber af støv. Det lod ikke til at påvirke maskinen sønderligt, men ud af det blå gav den en pibende lyd fra sig, og hvor præcis lyden kom fra ved jeg stadig ikke. Det lød mærkeligt og som var den ved at vækkes til live;  så filmede jeg det som virkede så unaturligt, vendte maskinen, som for at bevise at intet gav tegn på at bevæge sig i takt til lyden og intuitivt rører mine fingre ved noget der sender lyden helt væk. Herefter virker maskinen upåklageligt.

Hvid hurtig sne

Ikke som det eneste sted men også i Frankfurt faldt temperaturen og sneen  pludseligt og i et væk og min hue viste sig ikke selvom jeg kiggede og kiggede men spurgte kun lidt efter den, så den følte tilsyneladende ikke at komme tilbage og jeg accepterede hurtigt og har allerede vendet mig til tanken uden en hue.
Til ventre et portræt af Daimlerstrasse 32, solen og en parkeringsplads med pigtråd om sig, sådan er de fleste territorier er markeret i denne del af byen. Det må være noget af betydning vores naboer bygger på og
siden der ikke er mange levende øjne men blot electronisk overvågning, som ikke kan løbe efter eller gøre det

besværligt for tyveknægte, så giver pigtråden vel industriejeren den ro i sindet så han/hun kan sove godt om natten.

Mine planter vokser, og for tiden fører korianderen, på trods af blot at have en tynd rod i den hårde jord giver nye blade af sig.
Løbeskoen bliver luftet for den stinker ganske forfærdeligt og på billedet hjælper den mig med mit sporty udtryk og linker til billedet forneden, min cykle der har fået nyt styrbånd på, igen hvidt som passer til sadlen.